Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Maden. 103 Skrædder- og Skomagerløn, Udgifter til Anskaffelsen af Fisk og Brænde- vin til Bondens Husholdning, Løn til Daglejere i Høsten og til andre travle Tider m. m. Naar man ser paa dette Regnskab, bliver det klart, at der ikke var meget til overs at ofre paa Mad og Drikke. De fleste fik ikke Kaad til at købe noget som helst af Urte- kram varer og lignende Ting, men saa hjalp man sig med det, man selv avlede. Bonden har i den Tid maattet være uhyre nøjsom med Hensyn til den daglige Kost, hvad der jo i øvrigt er Tilfældet endnu navnlig blandt Husmændene og Landarbejderne. Kaffe og Te var, især den sidste, saa at sige ukendte for den Tids Bønder, først mod Aarhundredets Slutning, og altsaa egentlig efter den Tid, her behandles, kom Kaffe noget i Brug ved højtidelige Lejligheder som Brylluper og Barselgilder. Mælk havde man ofte næsten ikke en Draabe af i den Tid, Koerne stod inde; det var derfor ganske na- turligt, at man brugte en betydelig Del 01. Dette var altid hjemmebrygget, og man kan være vis paa, at det ikke var overdrevent godt. Brændevin og Mjød blev der ogsaa brugt en Del af, men dog ingenlunde til Hverdag, det hørte til Gilderne og til Mændenes Møder. Færsk Kød blev næsten aldrig spist; man havde jo saa faa Køer og Stude; røgot Faarekød røget saltøt F læsk, dot var dot cncsto, der blev spist af Kød. Fisk spistes meget lidt, med Und- tagelse af saltet Sild eller i Jylland saltet Aal. Saa snart man kom lidt bort fra Stranden var tærsk Fisk ukendt blandt Bønderne, og »Bergfisk« eller »Stokfisk« brugtes kun til Gildemad. Af Brød brugtes til daglig kun Rugbrød, der altid var hjemmebagt og i Regelen blev indtil 4 Uger gammelt, da man ikke gærne bagte hyppigere. Kun til Højtider og Gilder kunde man bruge Sigtebrød af Rug, eller Kager af Bygmel. Det første Maaltid var Davren, der bestod af et Stykke salt Sild eller stegt Flæsk til et Stykke Rugbrød og derefter Mælkegrød eller Ølost; det var ikke altid muligt at faa Mælk til Davren, og saa hjalp man sig med 01 i Stedet for.