Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Maden.
103
Skrædder- og Skomagerløn, Udgifter til Anskaffelsen af Fisk og Brænde-
vin til Bondens Husholdning, Løn til Daglejere i Høsten og til andre
travle Tider m. m.
Naar man ser paa dette Regnskab, bliver det klart,
at der ikke var meget til overs at ofre paa Mad og Drikke.
De fleste fik ikke Kaad til at købe noget som helst af Urte-
kram varer og lignende Ting, men saa hjalp man sig med
det, man selv avlede. Bonden har i den Tid maattet være
uhyre nøjsom med Hensyn til den daglige Kost, hvad der
jo i øvrigt er Tilfældet endnu navnlig blandt Husmændene
og Landarbejderne.
Kaffe og Te var, især den sidste, saa at sige ukendte
for den Tids Bønder, først mod Aarhundredets Slutning, og
altsaa egentlig efter den Tid, her behandles, kom Kaffe
noget i Brug ved højtidelige Lejligheder som Brylluper og
Barselgilder. Mælk havde man ofte næsten ikke en Draabe
af i den Tid, Koerne stod inde; det var derfor ganske na-
turligt, at man brugte en betydelig Del 01. Dette var altid
hjemmebrygget, og man kan være vis paa, at det ikke var
overdrevent godt. Brændevin og Mjød blev der ogsaa
brugt en Del af, men dog ingenlunde til Hverdag, det hørte
til Gilderne og til Mændenes Møder. Færsk Kød blev
næsten aldrig spist; man havde jo saa faa Køer og Stude;
røgot Faarekød røget saltøt F læsk, dot var dot cncsto,
der blev spist af Kød. Fisk spistes meget lidt, med Und-
tagelse af saltet Sild eller i Jylland saltet Aal. Saa snart
man kom lidt bort fra Stranden var tærsk Fisk ukendt
blandt Bønderne, og »Bergfisk« eller »Stokfisk« brugtes kun
til Gildemad. Af Brød brugtes til daglig kun Rugbrød,
der altid var hjemmebagt og i Regelen blev indtil 4 Uger
gammelt, da man ikke gærne bagte hyppigere. Kun til
Højtider og Gilder kunde man bruge Sigtebrød af Rug, eller
Kager af Bygmel.
Det første Maaltid var Davren, der bestod af et Stykke
salt Sild eller stegt Flæsk til et Stykke Rugbrød og derefter
Mælkegrød eller Ølost; det var ikke altid muligt at faa
Mælk til Davren, og saa hjalp man sig med 01 i Stedet for.