Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

IQ4 Den danske Bondes Trældom og Frihed. Lidt længere op ad Dagen fik man »Halvgaaen-Middag» eller »Mellemmad«, et Stykke Brød med Fedt eller sjælden med Smør. Som Paalæg brugtes kun Ost, og det vel ikke en Gang til Hverdagsbrug. Ved Middagstid eller lidt før nød man Hovedmaaltidet. Grød, Vælling, Ærter og Kaal var de sædvanlige Retter, og af Kød brugtes næsten ikke andet end Flæsk. Kar- tofler, Gulerødder eller Grønsager var ukendte Ting; særlig var Kartoflen meget foragtet. Den var kommen ind her i Landet med de tyske Kolonister, Frederik den femte ind- kaldte til Opdyrkning af de jyske Heder; men det varede længe, inden man vilde dyrke den, og selv i Begyndelsen af dette Aarhundrede regnedes den kun for Svineføde. Koge- kunsten var ikke stor, og Serveringen var alt andet end appetitlig. Bug brugtes kun paa Bordet ved højtidelige Lejligheder, eller naar der kom fremmede. Søbemaden spiste man alle af samme Fad, og Kødet eller Flæsket holdt man i Fingrene og bed af, eller skar det itu med sin Lommekniv. Brugtes Tallerkener, var disse af Ler eller Træ, men ofte benyttede man slet ikke disse; et Stykke Brød maatte da gøre Tjeneste i Stedet. Lidt ud ad Eftermiddagen henved Klokken 4 spistes »Midaften«, der var som Mellemmaden om Formiddagen. Om Aftenen, naar Arbejdet var endt, fik man »Nad- veren«, i Regelen Grød med Mælk eller 01 til, men uden Smør. Dagens G-erning begyndte altid tidlig om Morgenen, men var naturligvis meget forskellig efter de forskellige Aarstider. Saasnart Foraarsarbejderne kunde begynde — og de var den Gang besværligere end nu, fordi Jorden aldrig var efteraarspløjet —, kom først Huveriet og lagde Beslag paa en stor Del af Bondens Tid og Arbejdskraft. Saa meget mere maatte de altsaa anstrænge si>r for at faa deres eget Arbejde gjort, og særlig kunde dot være meget besværligt, naar det i Høsten faldt i med ustadigt Vejr. Det var i den Tid navnlig Kvinderne, det gik ud over, fordi de,