Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
En Herremand dræbt af sine Bønder. 109 Sjældnere var dette Tilfældet med selve Herremanden, som med forhenværende Landsdommer K. Ä. Becher, Ejer af Bækkeskov i Præstø Amt. Han havde allerede som In- spektør paa Vallø Gods faaet det Skudsmaal, at han var altfor haard mod Bønderne, og det samme maa have været Tilfældet i endnu højere Grad over for hans egne Bønder, efter at han 1729 havde købt Bækkeskov. 9 Aar efter 12te Avgust 1738 blev han slaaet ihjel af Gaardens Hov- bønder, da han ved Prygl vilde tvinge dem til at udføre et Hovarbejde, som de nægtede at gøre. Da Becher med sit Spanskrør slog en gammel anset Bonde, greb denne efter forudgaaet Aftale hans Hest i Tøjlen og slog i Forening med 10 andre løs paa Herremanden med Høtyve, River og Piskeskafter, til han faldt af Hesten, og de vedblev dermed, til de havde faaet Livet af ham. Lidt efter korn 10 andre Personer — deriblandt 5 Kvinder — til, og de maatte nu ogsaa slaa paa Liget, for at alle kunde blive delagtige i Gerningen, og ingen saaledes optræde som Vidne mod de andre. Sagnet har udpyntet denne Selvtægt i høj Grad. Der fortælles saaledes, at Bønderne havde stukket Liget paa Høtyve, rejst disse op i Vognen, kørt det hjem til Gaarden »i indbildt Triumf og Sejr«. Herremandens Jomfru kom ud og tog noget af Blodet i Vognen og kastede det paa Ilden, for at ingen af Gerningsmænd- ene skulde komme over noget Færgested og saaledes unddrage sig Straffen. I Følge et af Vidnernes Udsagn i Retten var det imidlertid Gaardens Folk, som havde af- hentet Liget fra Marken tæt ved Gaarden, hvor Drabet var sket. Højesteret dømte 23. Juni 1739 2 af Gerningsmænd- ene »sig selv til velfortjente Straf og andre ligesindede til Eksempel og Afsky« til at »knuses og levende lægges paa Stejle«; 9 andre til at miste deres Hoveder; 1 til Bremer- holms Arbejde i Jærn paa Livstid; 1 til samme paa 1 Aar; 2 til samme Straf i 6 Maaneder og 5 Kvinder til 6 Maa- neders Arbejde i Spindehuset. Efter denne »allernaadigste« Dom blev de 11 Mænd henrettede den 21. Juli; dog blev de to første ikke lagt levende paa Stejle, men efter »konge-