Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
En Herremand dræbt af sine Bønder.
109
Sjældnere var dette Tilfældet med selve Herremanden, som
med forhenværende Landsdommer K. Ä. Becher, Ejer af
Bækkeskov i Præstø Amt. Han havde allerede som In-
spektør paa Vallø Gods faaet det Skudsmaal, at han var
altfor haard mod Bønderne, og det samme maa have været
Tilfældet i endnu højere Grad over for hans egne Bønder,
efter at han 1729 havde købt Bækkeskov. 9 Aar efter
12te Avgust 1738 blev han slaaet ihjel af Gaardens Hov-
bønder, da han ved Prygl vilde tvinge dem til at udføre et
Hovarbejde, som de nægtede at gøre. Da Becher med sit
Spanskrør slog en gammel anset Bonde, greb denne efter
forudgaaet Aftale hans Hest i Tøjlen og slog i Forening
med 10 andre løs paa Herremanden med Høtyve, River og
Piskeskafter, til han faldt af Hesten, og de vedblev dermed,
til de havde faaet Livet af ham. Lidt efter korn 10 andre
Personer — deriblandt 5 Kvinder — til, og de maatte nu
ogsaa slaa paa Liget, for at alle kunde blive delagtige i
Gerningen, og ingen saaledes optræde som Vidne mod de
andre. Sagnet har udpyntet denne Selvtægt i høj Grad.
Der fortælles saaledes, at Bønderne havde stukket Liget
paa Høtyve, rejst disse op i Vognen, kørt det hjem til
Gaarden »i indbildt Triumf og Sejr«. Herremandens
Jomfru kom ud og tog noget af Blodet i Vognen og
kastede det paa Ilden, for at ingen af Gerningsmænd-
ene skulde komme over noget Færgested og saaledes
unddrage sig Straffen. I Følge et af Vidnernes Udsagn i
Retten var det imidlertid Gaardens Folk, som havde af-
hentet Liget fra Marken tæt ved Gaarden, hvor Drabet var
sket. Højesteret dømte 23. Juni 1739 2 af Gerningsmænd-
ene »sig selv til velfortjente Straf og andre ligesindede til
Eksempel og Afsky« til at »knuses og levende lægges paa
Stejle«; 9 andre til at miste deres Hoveder; 1 til Bremer-
holms Arbejde i Jærn paa Livstid; 1 til samme paa 1 Aar;
2 til samme Straf i 6 Maaneder og 5 Kvinder til 6 Maa-
neders Arbejde i Spindehuset. Efter denne »allernaadigste«
Dom blev de 11 Mænd henrettede den 21. Juli; dog blev
de to første ikke lagt levende paa Stejle, men efter »konge-