Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Hoveriet. Ill Men og de, som barske er, Bitterhed i munden bær, Dennom skal de ogsaa føye; Thi deri har GUD og Øje. En Forestilling om Hoveriets Størrelse og det Antal Arbejdsdage, (ler herved gik tabt for Bonden, faar man bedst ved de »Hoveriforeninger«, som i Begyndelsen af dette Aarhundrede, da altsaa den værste Tid var forbi, blev afsluttede mellem Godsejerne og Fæsterne. Til Eksempel skal her anføres den af Baron Selby til Bækkeskov 1. Marts 1800 med Bønderne indgaaede Hoveriforening, hvorved Hoveriet paa Godset indskrænkedes betydelig. Hver Gaard paa Godset skulde herefter i alle Herre- gaardens 12 Marker have sin Hovlod paa Skp. Land, som de »tilbørligen skulde dyrke og høste«. Hver Gaard skulde afgive et Bud ti] at køre Forpagterens Heste. Til at gravø Brak- og Vandgrøfter skuldo hvoi (xaard aarlig afgive 4 Dage med forsvarligt Bud og Værktøj; til at rense Vandfurer og sanke Sten 1 Dag om loraaret og 1 Dag om Efteraaret; køre Gødning ikke alene til de Skp. Land i Brakmarken, men ogsaa paa andre Jorder, hvor det for- langtes. Til Hovtærskning skulde hver Søgnedag møde 10 Karle »i rigtig Omgang«, og da Godset havde 40 Gaarde, var det en Mand fra hver Gaard hver 4de Dag; ligeledes skulde de i Omgang opsætte Stengærder — disse to Ar- bejder kunde Gaardene dog befri sig for ved aarlig at be- tale 8 Rdl. 40 Sk. for hver Gaard; — efter Omgang skulde de ogsaa rense Korn og selv medbringe Sold og Sække. 3—4 Rejser aarlig med Sæd til Køge, Næstved, Præstø, Vording- borg eller andre Ladepladser, hvortil Afstanden ikke var større; hvert Læs var 4 Tdr. Rug, 5 Tdr. Byg. Hvei Gaard havde sin Del af Hegnet at holde vedlige. Frem- deles gjordes »Spanddage« — med Hest og Vogn — og »Gangdage« — med en Mand til følgende Ar- bejder :