Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
Den danske Bondes Trældom og Frihed.
festerne var Brylluppet den største, og det varede gærne i
3 Dage. Vi skal ikke her komme ind paa en Skildring af
denne eller de andre Festligheder, hvad der vilde føre os
for langt ind paa Enkeltheder, fordi de forskellige Egne
med alt det i Hovedtrækkene fælles dog havde saa meget
særeget, at der krævedes større Plads, end her haves, for
at give en nogenlunde udførlig Fremstilling af Festerne og
Fornøjelserne. Ved Bryllupet skulde efter Loven for Bønd-
ernes Vedkommende Vielsen foregaa mellem Kl. 9 og 10
om Formiddagen i Kirken, for at Brudefølget ikke skulde
beruse sig, inden det kom i Kirke. Da det imidlertid var
Skik og Brug, at Følget spiste en, rigtignok tarvelig, Fro-
kost — Sigtebrød og Bygkage med Smør og Ost, yderlig
sjældent med Kød — men med rigeligt Brændevin og 01,
var det alligevel ikke altid muligt at opnaa Hensigten med
den tidlige Vielse. Efter Vielsen fulgte det egentlige Bryl-
lupsmaaltid saa storartet, som Egnens Skik paabød det, og
derefter Dans. Saaledes gik Gildet 3 Dage i Rad og ind
paa den 4de, kun med de nødvendigste Hviletider.
Den betydelige Mængde Fødevarer, som hertil behøv-
edes, kostede ikke Gildeholderne stort. Man dannede nemlig
i Byerne et eller flere »Gildelag« efter Byens Størrelse —
ogsaa flere mindre Byer kunde danne ét Gildelag —, og
Medlemmerne heraf bragte forud for Gildet deres »Føring«
af Maden, som var nøje bestemt, forskellig for Gaardmænd,
Husmænd og Tjenestefolk, foruden et Beløb i Penge. Thi
det var netop det smukke ved disse Bøndergilder, at ingen
var udelukket paa Grund af sin Stilling. Ogsaa de gamle,
syge og fattige, som ikke personlig kunde deltage, fik deres
Del af Festen, idet der samme Dag blev baaren rigeligt af
Grildesmaden hen til dem i deres Hjem.
Barselgildet holdtes i Regelen ikke i Anledning af
Barnets Daab — thi næsten alle Børn blev den Gang
hjemmedøbte et Par Dage efter Fødselen — men i Anled-
ning af Konens »Kirkegang«, 5—6 Uger efter Barnets
Fødsel. Det var noget mindre end Bryllupet, der var færre