Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
114 Den danske Bondes Trældom og Frihed. festerne var Brylluppet den største, og det varede gærne i 3 Dage. Vi skal ikke her komme ind paa en Skildring af denne eller de andre Festligheder, hvad der vilde føre os for langt ind paa Enkeltheder, fordi de forskellige Egne med alt det i Hovedtrækkene fælles dog havde saa meget særeget, at der krævedes større Plads, end her haves, for at give en nogenlunde udførlig Fremstilling af Festerne og Fornøjelserne. Ved Bryllupet skulde efter Loven for Bønd- ernes Vedkommende Vielsen foregaa mellem Kl. 9 og 10 om Formiddagen i Kirken, for at Brudefølget ikke skulde beruse sig, inden det kom i Kirke. Da det imidlertid var Skik og Brug, at Følget spiste en, rigtignok tarvelig, Fro- kost — Sigtebrød og Bygkage med Smør og Ost, yderlig sjældent med Kød — men med rigeligt Brændevin og 01, var det alligevel ikke altid muligt at opnaa Hensigten med den tidlige Vielse. Efter Vielsen fulgte det egentlige Bryl- lupsmaaltid saa storartet, som Egnens Skik paabød det, og derefter Dans. Saaledes gik Gildet 3 Dage i Rad og ind paa den 4de, kun med de nødvendigste Hviletider. Den betydelige Mængde Fødevarer, som hertil behøv- edes, kostede ikke Gildeholderne stort. Man dannede nemlig i Byerne et eller flere »Gildelag« efter Byens Størrelse — ogsaa flere mindre Byer kunde danne ét Gildelag —, og Medlemmerne heraf bragte forud for Gildet deres »Føring« af Maden, som var nøje bestemt, forskellig for Gaardmænd, Husmænd og Tjenestefolk, foruden et Beløb i Penge. Thi det var netop det smukke ved disse Bøndergilder, at ingen var udelukket paa Grund af sin Stilling. Ogsaa de gamle, syge og fattige, som ikke personlig kunde deltage, fik deres Del af Festen, idet der samme Dag blev baaren rigeligt af Grildesmaden hen til dem i deres Hjem. Barselgildet holdtes i Regelen ikke i Anledning af Barnets Daab — thi næsten alle Børn blev den Gang hjemmedøbte et Par Dage efter Fødselen — men i Anled- ning af Konens »Kirkegang«, 5—6 Uger efter Barnets Fødsel. Det var noget mindre end Bryllupet, der var færre