Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Hoveriet. J-1 paa Gamle Køgegaards Gods fortælles, at de Hovdagene maatte tage hjemme fra ved Midnat og først kom hjem næste Midnat. Paa Sorø Akademis Gods var der Bønder, som paa Grund af Hoveriet i 8—14 Dage kun var hjemme nogle faa Timer om Natten. Bønderne i Stillinge, 1 Mil nord for Slagelse, maatte gøre Hoveri til Gyldenholm, hen- ved 2 Mil syd for Slagelse; alene at køre Vejen frem og tilbago var et strængt Arbejde for de magre og' kraftløse Heste; hvorledes kunde de da udrette noget Arbejde? Hertil kom, at der paa. den most uforsvarlige Maade ødsledes med Bondens Tid. Man har Eksempel paa, at der til at kore Byg ind paa en Herregaard er bioven tilsagt 32 Vogno til at møde Kl. 7 om Morgenen. De begyndte alle paa én Gang, og en Time efter holdt de alle ved Laden med dot første Læs, og saa blev Vognene holdende der, til det sidsto var aflæsset Kl. 2. Om Eftermiddagen gik det paa samme Maade. Her var altsaa brugt 32 Vogne, 64 Hesto, 32 Karlo foruden Folkene i Laden for at bringe 64 smaa Læs Byg i Hus. Intet Under derfor, at en Guard, som under Hoveriet havde brugt 30 Vogne og 60 Karle, efter dets * Afskaffelse udførte det samme Arbejde med 6 Vogne og 12 Karle. Endelig kostedo Hovarbejdet større Udgifter til Mad. I sin Tid havde Hovbønderne faaet Kosten paa Herre- gaardon, men Herremændene havde forstaaet at befri sig for denne Byrde, og nu ved man jo nok, at den ene Hus- moder ikke vilde staa tilbage for den anden med Hensyn til Madposens Indhold. Det var ikke nogen lille Byrde, saa meget mere, som der i Forvejen intet var til overs udenfor den tarveligste Føde. Det daglige Livs trættende og møjsommelige, næsten altid saa lidet lønnende Arbejde søgte Bonden at hvile sig ud fra ved forskellige Fester og Festligheder. Af Familie- 8