Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Gilder. lægestuer. 117 af dem blev sat nærmest vod Byen. Meget yndet var ogsaa at spise Vælling. Dette skete paa følgende Maade: to Karle blev bundne for Øjnene og satto sig ned paa Jorden, et Fad Vælling blev stillet imellem dem, hver af dem fik en Ske, og nu skulde Fadet tommes paa den Maade, at Nr. 1 skulde give Nr. 2 Indholdet af sin Sko i Munden og om- vendt; det lykkedes naturligvis næstsn aldrig at faa Væl- lingen ind i vedkommendes Mund. — Ogsaa Bornene del- tog i Fastelavnsløjer, ja selv gamle Folk kunde lade sig henrive og slaa Gækken løs trods de unge. Julen har fra Oldtiden af været Nordens størsto Fest, hvor man særlig skulde nyde Livets Goder i Form af den bedst mulige Mad. Efter ringo Lejlighed søgte ogsaa vore Bønder under Stavnsbaandets Tid at have lidt bedre Mad end dagligdags i det mindste de tro Festaftener: Juleaften, Nyaarsaften og Helligtrekongeraften. Med don sidsto var egentlig Julen forbi; da skulde efter gammel sjællandsk Skik Tjenestedrengen bringe Bindehunden sin Nadver med de Ord: »Nu er dit og mit dot gode forbi!« Mon man vilde jo gærne have lidt Morskab i den lange strænge Vintertid, som nu faldt ind, og derfor holdtes lige til Fastelavn Julestuer olier Legestuer undertiden 1 eller 2 Gange om Ugen i Sognenes forskellige Byer. Her morede Ungdommen sig med Julelege, Pantelege og for- skellige Pudserier som at barbere Drengene, hvorved de blev indsæbede i Ansigtet mod Tørveaske udrørt i Vand og skrabede med en Trækniv. Men Danson var Hovedfor- nøjelsen. Det forstaar sig af sig selv, at disse Legestuer maatte være en billig Fornøjelse. Dette opnaaedes ved, at Pigerne i Regelen fik Lov til foruden deres ogen Mad at medtage fra Hjemmet et Stykko Mad til en Karl; ofte med- bragtes ogsaa 01. Karlene skillingede sammen til en halv eller en hel Pot Brændevin — ud over det gik man sjældent — og Musiken betalte Karlene. Den kostede ikke meget, og man stillede heller ikke store Fordringer. En Musikant, som paa Violin eller Klarinet — og det var hyppig Byens Skrædder, der tillige var dens Spillemand —