Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

118 Den danske Bondes Trældom og Frihed. kunde spille 3—4 Danse, især »Mollevit« (Menuet), Ril, Dobbelt-Hopsa og »Pigernes Fornøjelse«, var alt, hvad der forlangtes, og han fik foruden Mad med det fornødne Brændevin og 01 af hver Karl 1 eller 2 Skilling, af Drengene — og Pigerne, hvis de ogsaa betalte — det halve. Udgiften til saadan en Aftens Fornøjelse blev da for en Karl 4 Skilling, sjældent mere. Den sidste Legestue i Aaret maatte saa at sige overalt Pigerne betale Udgifterne med. Den kaldtes derfor Pige- gilde og var en Tak fra Pigerne til Karlene for god Be- værtning ved de foregaaende Legestuer. Naar Fastelavn var ovre, var den s trænge Vinter endnu ikke forbi, og man trængte ti] endnu lidt Lystig- hed og Adspredelse for at samle Kræfter til den haard e Arbejdstid, der forestod. I flere Egne af Landet brugtes derfor fra Fastelavn til Pløjetid de saakaldte Kastegilder, hvor man kastede Tærninger om en stor Sigtekage eller Bygkage, der for Resten bagefter blev fortæret af hele Selskabet, som gik paa Tur mellem Byens Gaarde. Nogle Steder kunde man da faa Smør paa Kagen, andre Steder spiste man den bar, Karlene sørgede gærne for en Pot Brændevin eller to. Det var hele Beværtningen. Man dansede og legede lidt, og Kastegilderne kom derved næsten i alt til at ligne Legestuerne. En anden Art Gilder, hvor man søgte at forene det nyttige med det behagelige, var — i det mindste paa Fyn — Kartegilderne. Den Uld, der var klippot af Faarene om Efteraaret, skulde jo forarbejdes til Tøjer, og den maatte da først kartes. Det var et Arbejde, som tilfaldt Kvinderne, og da Konerne i Regelen helst vilde være fri for det, tik do paa en Maade Fællesskabet indført i dette Arbejde. Flere Gaarde dannede et Kartelag, og Pigerne fra disse kom nu sammen en Afton i en, en anden i on anden Gaard for at karte denne Gaards Uld, og paa don Maade kunde Pigerne undertiden være ude hver Aften i en hel Uge eller endnu længere. Kartepigerne blev til Nadver trakterede med »Sødgrød« — Grød kogt i Mælk og