Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Kartegilder. 119 sødt 01 at dyppe i, og senere hen paa Aftenen fik de gærne on Skaal varmt 01 og et Stykke Mad, thi Arbejdet varede til efter Midnat. Pigerne satte megen Pris paa disse Gilder, ikke alene for den bedre Mad, men ogsaa for den Lystighed, der fulgte med. Saaledes var det almindeligt, at en tre fire af Pigerne skyndte sig at blive færdige med at spise og listede sig bort, medens de tilbageblevne gjorde sig al Umage for at trække Maaltidet ud saa længe som muligt. Denne Frist benyttede de, som var gaaede ud, til at spille Gaardens Karlo forskellige Pudser, særlig til at vende op og nod paa deres Senge, lægge en Træklods eller en udstoppet Kvinde- figur i dem og andet lignende. Naar Nadveren var spist, gik Manden og Karlene gærne hen til en Nabogaard, og her blev da lagt Planer til at hævne sig for Pigernes Spilopper f. E. ved at tilstoppe Skorstenen, saa Stuen blev fuld af Røg, eller forklæde sig saaledes, at de kunde gore Pigerne bange. Naar Karlene havde forladt Stuen, begyndte Arbejdet med Karterne under Sang og saadanne Loge, som kunde udføres udon at spilde Tiden. Paa den Maade fik man omtrent samtidig kartet sin Uld i alle Gaardeno, og de andre Arbejder, inden Ulden blev til Tøj, blev da udførte i hver Gaard for sig af Konen og vedkommende Pige. De andre kirkelige Højtider udenfor Julen har aldrig medført Forlystelser eller Gilder, ganske simpelt, fordi de har manglet den Naturgrund, som ligger bagved Jul og Midsommersfesten. Paasken medførte ganske vist en lille Forlystelse »at trille Paaskeæg«, men den har næppe været almindelig Landet over, og den Skik, at Fattigfolks Børn gik om i Paaskeugen og bad om Paaskeæg, kan jo ikke henregnes til Forlystelserne, saa lidt som de Slagsmaal, der mange Steder fremkom ved, at efter 1736 de konfirmerede Drenge Skærtorsdagnat afsøgte de nærliggende Byer for at samle Paaskeæg. Stødto to saadanne Flokke sammen, kom det til en hidsig Kamp, hvor dot gjaldt om at bemægtige sig Modpartens Æg olier slaa saa mange af dem itu som