Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Kartegilder.
119
sødt 01 at dyppe i, og senere hen paa Aftenen fik de
gærne on Skaal varmt 01 og et Stykke Mad, thi Arbejdet
varede til efter Midnat.
Pigerne satte megen Pris paa disse Gilder, ikke alene
for den bedre Mad, men ogsaa for den Lystighed, der
fulgte med. Saaledes var det almindeligt, at en tre fire af
Pigerne skyndte sig at blive færdige med at spise og listede
sig bort, medens de tilbageblevne gjorde sig al Umage for
at trække Maaltidet ud saa længe som muligt. Denne Frist
benyttede de, som var gaaede ud, til at spille Gaardens
Karlo forskellige Pudser, særlig til at vende op og nod paa
deres Senge, lægge en Træklods eller en udstoppet Kvinde-
figur i dem og andet lignende. Naar Nadveren var spist,
gik Manden og Karlene gærne hen til en Nabogaard, og
her blev da lagt Planer til at hævne sig for Pigernes
Spilopper f. E. ved at tilstoppe Skorstenen, saa Stuen blev
fuld af Røg, eller forklæde sig saaledes, at de kunde gore
Pigerne bange.
Naar Karlene havde forladt Stuen, begyndte Arbejdet
med Karterne under Sang og saadanne Loge, som kunde
udføres udon at spilde Tiden. Paa den Maade fik man
omtrent samtidig kartet sin Uld i alle Gaardeno, og de
andre Arbejder, inden Ulden blev til Tøj, blev da udførte
i hver Gaard for sig af Konen og vedkommende Pige.
De andre kirkelige Højtider udenfor Julen har aldrig
medført Forlystelser eller Gilder, ganske simpelt, fordi de
har manglet den Naturgrund, som ligger bagved Jul og
Midsommersfesten. Paasken medførte ganske vist en lille
Forlystelse »at trille Paaskeæg«, men den har næppe været
almindelig Landet over, og den Skik, at Fattigfolks Børn
gik om i Paaskeugen og bad om Paaskeæg, kan jo ikke
henregnes til Forlystelserne, saa lidt som de Slagsmaal, der
mange Steder fremkom ved, at efter 1736 de konfirmerede
Drenge Skærtorsdagnat afsøgte de nærliggende Byer for at
samle Paaskeæg. Stødto to saadanne Flokke sammen, kom
det til en hidsig Kamp, hvor dot gjaldt om at bemægtige
sig Modpartens Æg olier slaa saa mange af dem itu som