Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
120
Den danske Bondes Trældom og Frihed.
muligt! og Kampen blev saa meget voldsommere som det
var Byens Ære, der stod paa Spil for hver af Parterne.
Enkelte Steder havde der bevaret sig en Skik, ned-
arvet vel fra den katolske Tid: at piske Børnene til Blods
Langfredag Morgen, for at de tidlig skulde forstaa »Vor
Herres Lidelse for vor Skyld«. Denne Skik var vist nok
forsvundet den største Del af Landet. Men i en af de
strænge Vintre i forrige Aarhundrede opfordrede en Præst
i Vejstrup i Fyn i sin Skærtorsdagsprædiken Forældrene
til at indføre denne Skik igen for derved at vinde Guds
Velbehag, saa at han naadig skulde bortvende don Nø^ og
Elendighed, der truede fra en Børnekoppeepidemi, som var
begyndt der i Egnen og inden kort Tid angreb næsten alle
Gaarde i Sognet. Randet blev virkelig fulgt, og der var
kun faa Gaarde og Huse, hvorfra der ikke Langfredag
Morgen lød Jammerskig af de stakkels Bom, som maatte
være Ofre for deres Forældres Overtro og en fanatisk Præsts
vanvittige Trosiver.
Foruden de større Gilder ved Bryllup, Barsel og Be-
gravelse medførte det daglige Liv ogsaa adskillige mindre
Festligheder, der enten indskrænkede sig til det snævrere
Gildelag eller til selve Gaardens Boboere. Hertil horte
f. E. paa Fyn Svøbegildet., hvortil Konerne i Gildelaget blev
indbudte, naar et Barn var født. Dagen öfter Fødslen
mødte de i Gaarden for at lykønske Barselkonen og hilse
paa den nyfødte. De sang da gærne en Salme, hvorefter
de gik til Bords og blev trakterede med Sødgrød og ØL
Ved dette Gilde var Jordemoderen og »Signekonon« i
Regelen til Stede; Barnet maatte jo ved alle mulige Midler
beskyttes mod de onde Magters Indflydelse, der var særlig
farlig, inden Kirken havde givet det sin Velsignelse. Ved
samme Gilde blev det da aftalt, i hvilken Orden de for-
skellige Gaarde skulde bringe »Barselmaden«, og hvilke
Retter de skulde bringe; Smørgrød, Hønsesuppe, Brødkage
og Æbleskiver var de sædvanlige, just ikke særlig heldige
Barselretter.
Plovgildet var et lille Familiegilde, naar den sidste