Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
120 Den danske Bondes Trældom og Frihed. muligt! og Kampen blev saa meget voldsommere som det var Byens Ære, der stod paa Spil for hver af Parterne. Enkelte Steder havde der bevaret sig en Skik, ned- arvet vel fra den katolske Tid: at piske Børnene til Blods Langfredag Morgen, for at de tidlig skulde forstaa »Vor Herres Lidelse for vor Skyld«. Denne Skik var vist nok forsvundet den største Del af Landet. Men i en af de strænge Vintre i forrige Aarhundrede opfordrede en Præst i Vejstrup i Fyn i sin Skærtorsdagsprædiken Forældrene til at indføre denne Skik igen for derved at vinde Guds Velbehag, saa at han naadig skulde bortvende don Nø^ og Elendighed, der truede fra en Børnekoppeepidemi, som var begyndt der i Egnen og inden kort Tid angreb næsten alle Gaarde i Sognet. Randet blev virkelig fulgt, og der var kun faa Gaarde og Huse, hvorfra der ikke Langfredag Morgen lød Jammerskig af de stakkels Bom, som maatte være Ofre for deres Forældres Overtro og en fanatisk Præsts vanvittige Trosiver. Foruden de større Gilder ved Bryllup, Barsel og Be- gravelse medførte det daglige Liv ogsaa adskillige mindre Festligheder, der enten indskrænkede sig til det snævrere Gildelag eller til selve Gaardens Boboere. Hertil horte f. E. paa Fyn Svøbegildet., hvortil Konerne i Gildelaget blev indbudte, naar et Barn var født. Dagen öfter Fødslen mødte de i Gaarden for at lykønske Barselkonen og hilse paa den nyfødte. De sang da gærne en Salme, hvorefter de gik til Bords og blev trakterede med Sødgrød og ØL Ved dette Gilde var Jordemoderen og »Signekonon« i Regelen til Stede; Barnet maatte jo ved alle mulige Midler beskyttes mod de onde Magters Indflydelse, der var særlig farlig, inden Kirken havde givet det sin Velsignelse. Ved samme Gilde blev det da aftalt, i hvilken Orden de for- skellige Gaarde skulde bringe »Barselmaden«, og hvilke Retter de skulde bringe; Smørgrød, Hønsesuppe, Brødkage og Æbleskiver var de sædvanlige, just ikke særlig heldige Barselretter. Plovgildet var et lille Familiegilde, naar den sidste