Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Slaagilde. Høstgilde. Tyendet.
121
Fure var pløjet om Foraaret, og bestod væsentlig blot i en
lidt bedre Nadver end sædvanlig.
Slaagildet holdtes paa samme Maade og i samme Om-
fang, naar det sidsto Hø var slaaet, eller andre Steder først
naar den sidste Sæd var mejet. Sine Steder var det da
Skik, at Karlene, naar do kom hjem fra Marken, stillede
sig op i Kaalhaven og begyndte at stryge Leerne under
Trusel af at meje Kaalen med, og Husmoderen maatte da
loskøbe sin Kaal ved et bedre Aftensmaaltid end sædvanlig.
Høstgildet holdtes, naar den sidste Sæd var kørt ind;
ved denne Lejlighed gjordes da en lidt større Anretning
end ved de to foregaaende.
Tjenestefolkene benyttede gærne Skiftetiderne ti] at
skaffe sig en lille ekstra Fornøjelse. Dot var Struensee,
som fastsatto Skiftedagene til »Voldermisse« (1. Maj) og
, »Allehelgons Dag« (1. November). Før den Tid skiftede
Tjenestefolk altid Ugen før St. Hans Dag og Ugen for Jul,
thi der brugtes en hel Ugo dertil, eller rettere de, der følte
Trang til at slaa sig rigtig løs, baade Karle og Piger, forlod
dores Tjendste 8 Dage, før de skulde i don ny, og da
svirede og tumlede do ret af Hjærtens Lyst uden at frygte
for »Banssindagene«, Søndagen før Jul og Søndagen tur
Paaske, da Præsten fra Prædikestolen forbandede alle
de ugudelige, og do meget slemme maatto staa aabenlys
Skrifte eller endog i Gabestokken udenfor Kirken, hvor
hele Menigheden spyttede paa dem. Men som Regel var
det saa, at ordentligo Tjenestefolk blev et Par Dage længer
lios den gamle Husbond, tog sig derefter en Fridag og
mødte saa i den ny Tjeneste, hvor don første Dag altid
var en Fridag.
Overhovedet var Tyendet langt fra undertrykket af
Husbonden; tværtimod. Karlene navnlig følte med Sikker-
hed, at Mændene paa Grund af Hovarbejdet ikke kunde
undvære dem, og derfor tog de sig adskillige Friheder.
Den Dag, Karlen havde været til Hovarbejde, selv om det
var aldrig saa lidt, mente lian sig berettiget til ikke at be-
stille noget som helst i Hjemmet, og de Heste og den