Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

122 Dpn danske Bondes Trældom og Frihed. Vogn, han brugte ved Hovarbejdet, tiltog han sig næsten udelukkende Raadighed over. Det var ofte Tilfældet, at Manden ikke turde køre en Rejse med dem uden at spørge Karlen om Forlov. Et Gilde maa endnu omtales, fordi det stammer fra Fællesskabet i Jordens Dyrkning. Det var Ornegildet. Det holdtes i den ældre Tid første Søndag efter Nyaar, men da Struensee havde afskaffet Helligtrekongersdag, hen- lagdes det mange Steder til denne Dag for at bevare don som Gildesdag, naar man ikke maatte have den som Hellig- dag. Bymændene skiftedes aarlig til at holdo Orne for hele Byen, og Gildet holdtes da for højtidelig at overdrage dette Hverv til den, der stod for Tur. Hos den Mand, hvis Tid nu var omme, stod Gildet. I (lotte deltog kun Mændene; til dem var der paa Byens Regning brygget det fornødne 01, og Oldermanden medbragte ligeledes for fælles Reg- ning et Par Potter Brændevin. Først maalte hver af Bymændene on Skæppe Havre til den Mand, der havde holdt Ornen. Man gik da ind i Stuen og bænkedes om det lange Bord. Den Mand, hos hvem Gildet stod, var forpligtet til at give hver af do andre Bymænd »et Stykke Mad«. Maden blev straks sat frem, og til den blev der drukket Brændevin og 01. Derpaa tog Oldermanden Ordet, forlangte den gamle Orne sat ud af Lavet og den ny sat ind og foreslog en af Bymændene til Fortaler eller, som vi vilde sige, Dirigent. Den valgte rejste sig da, tog sin Hat af og slog med Bagen af den høire Haand paa Loftet, idet han sagdo: »Giv Lyd i Huset!« Ved disse Ord tog Mændene dores Hatto af og lagde dem foran sig paa Bordet, og nu maatte ingen under Straf af en Pengebøde tale uden hans Tilladelse. Ordføreren udtalte da, at Manden havde passet Ornen godt, og Ornen havde gjort sin Pligt, men nu var Aaret omme, og denne maatte derfor ikke længer kaldos Byornon, den hørte atter Manden til. »Manden maa nu slagte ham eller gøre ved ham, hvad han kan forsvare for Gud og Herskabet, naar blot Bylavet ingen Skade har deraf. Gid