Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

 Ornegildet. 123 nu Sværen ikke maa være altfor tyk eller for slem at tygge. Dernæst skal vi efter Skik og Brug synge Ornen af Lavet. Fyld Stobene, Oldermand!« Bægrene blev fyldte, livor tog sit i Haanden, rejste sig og sang: »Vor Orne, der gjorde god Tjeneste og Gavn, skal sættes af Lavet og miste sit Navn! Vi, uden at skamme os, gjør det ved Bord; Vorherre gav Mennesket den Ret i sit Ord. Og Herskabet aldrig sig satte imod, vi holdt os den Orne, vi selv kaldte god.« Derefter meddelte Ordføreren Navnet paa den Bymand, som for det næste Aar havde paataget sig at holde Byorne. Den fremstillede Orne var af de udvalgte Mænd erklæret for skikket til sin Tjeneste, og i saa Fald vilde hver Mand i Bylavet ad Aare give ham en Skæppe Havre. Saa tømtes Bægrene atter paa Held og Lykke med den ny Orne. — Dermed var det egentlige Ornegi Ido endt, men hvis der var levnet noget Brændevin og* 01, fortsatte man gærne, til man naaede Bunden paa Tønden. Ogsaa naar man uddelte Tjæren, som var indkøbt i Fællesskab, benyttede man Lejligheden til at drikke et Glas sammen. — En ganske særlig Levning heraf findes i Fiskerlejerne vod Sundet, i dot Fiskelavet, naar det tjærer Bundgarn, drikker ot Par Flasker Brændevin og spiser friske Tvebakker til; fremmede, som Fiskerne særlig vil hædre, indbyder do da til at deltage i denne lille Fest. Bylaget og Oldermanden. Fællesskabet i Jordens Dyrkning — thi kun i denne Hen- seende var der Fællesskab, hver Gaard havde sine bestemte Lodder i hvor Mark, og derfor kunde Gaardene havo en for- skellig Sturrclso medførte Nødvendigheden af at træffe Be-