Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
124 Den danske Bondes Trældom og Frihed. stemmelser om, hvorledes og til hvilken Tid de forskellige Arbejder skulde gøres. Denne Nødvendighed frembragte en særegen Form af Selvstyre. Hver By dannede et Bijlay af alle Gaardmændene i den; og i deres Forsamling blev alt, hvad der angik de fælles Spørgsmaal, afgjort. Formand for Bylaget var Oldermanden, og han fik stor Betydning, fordi han skulde passe paa, at alt blev udført til rotte Tid. Værdigheden som Oldermand gik i Kogelen paa 'Pur mellem Bymændene, saaledes at han kun havde sin Værdig- hed et Aar ad Gangen. Men sædvanlig tog man ingen dertil, som ikke havde fyldt 25 Aar, ikke heller nogen, som kun havde været ganske faa Aar i By]åget. Oldermanden var hele Byens Avlskarl og havde Ret til ved Byhornet eller paa anden Maade at sammenkalde Bymændene til Stævne, naar et eller andet Arbejde skulde gøres i Marken. To andre Bymænd kunde dog ogsaa sammenkalde Bymøde og stille Forslag om ot eller andet Arbejdes Udførelse. Hvis nu det samlede Bylag erklærede, at dette Arbejde burde have været gjort, altsaa var blevet forsømt af Oldermanden, skulde han bøde en halv Tønde 01, men gik Erklæringen ud paa, at det endnu var tidsnok, maatte de selv udrede samme Bøde. Derfor tørtes der sjælden Klage over Oldermanden, tilmed da denne havde Ret til at udvælge de seks Mænd, der skulde afsige Kendelsen. I Sager, som ikke angik Agerbruget, kunde hver enkelt Bymand samle hele Lavet mod at give 2 Potter Brænde- vin. Dette skete navnlig, naar en havde at klage over Brud paa Markfreden, eller naar han havelo opbrugt sin Tjære, og særlig, naar Husmændene manglede Foder til deres Kreaturer. For saa at stemme Bymændene gunstig, gav Husmændene da gærne to Potter Brændevin til. Vod saadanne Lejligheder blev de paagældende næsten altid hjulpne, naar de da ikke havdo gjort sig forhadte ved f. E. at robe for Herremanden noget af, hvad Bymændene havde forhandlet. — Ogsaa udenbys Mænd kunde i enkelte 'Pil- fælde og mod at give Brændevin sammenkalde til Bystævne. Fritagne for denne Afgift var dog Folk, som gik om og