Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124 Den danske Bondes Trældom og Frihed.
stemmelser om, hvorledes og til hvilken Tid de forskellige
Arbejder skulde gøres. Denne Nødvendighed frembragte en
særegen Form af Selvstyre. Hver By dannede et Bijlay
af alle Gaardmændene i den; og i deres Forsamling blev
alt, hvad der angik de fælles Spørgsmaal, afgjort. Formand
for Bylaget var Oldermanden, og han fik stor Betydning,
fordi han skulde passe paa, at alt blev udført til rotte Tid.
Værdigheden som Oldermand gik i Kogelen paa 'Pur
mellem Bymændene, saaledes at han kun havde sin Værdig-
hed et Aar ad Gangen. Men sædvanlig tog man ingen
dertil, som ikke havde fyldt 25 Aar, ikke heller nogen, som
kun havde været ganske faa Aar i By]åget.
Oldermanden var hele Byens Avlskarl og havde Ret
til ved Byhornet eller paa anden Maade at sammenkalde
Bymændene til Stævne, naar et eller andet Arbejde skulde
gøres i Marken. To andre Bymænd kunde dog ogsaa
sammenkalde Bymøde og stille Forslag om ot eller andet
Arbejdes Udførelse. Hvis nu det samlede Bylag erklærede,
at dette Arbejde burde have været gjort, altsaa var blevet
forsømt af Oldermanden, skulde han bøde en halv Tønde
01, men gik Erklæringen ud paa, at det endnu var tidsnok,
maatte de selv udrede samme Bøde. Derfor tørtes der
sjælden Klage over Oldermanden, tilmed da denne havde Ret
til at udvælge de seks Mænd, der skulde afsige Kendelsen.
I Sager, som ikke angik Agerbruget, kunde hver enkelt
Bymand samle hele Lavet mod at give 2 Potter Brænde-
vin. Dette skete navnlig, naar en havde at klage over
Brud paa Markfreden, eller naar han havelo opbrugt sin
Tjære, og særlig, naar Husmændene manglede Foder til
deres Kreaturer. For saa at stemme Bymændene gunstig,
gav Husmændene da gærne to Potter Brændevin til. Vod
saadanne Lejligheder blev de paagældende næsten altid
hjulpne, naar de da ikke havdo gjort sig forhadte ved f. E.
at robe for Herremanden noget af, hvad Bymændene havde
forhandlet. — Ogsaa udenbys Mænd kunde i enkelte 'Pil-
fælde og mod at give Brændevin sammenkalde til Bystævne.
Fritagne for denne Afgift var dog Folk, som gik om og