Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Stavnsbaandet løses. Det var klart for enhver, der havdo Vilje til at se, at det var ynkelige Forhold, Bondon lovode under. Landet gik i forfærdelig Grad tilbage under disse Forhold og selv Godsejerne havde ofte Vanskelighed med at komme igennem; de skulde jo indestaa for Fæstebøndernes Skatter. Fra Midten af det 18de Aarhundrede gærede det rundt om i Evropa, og navnlig i Frankrig fremkom don ene ny Tanke efter den anden, Tanker, som væltede om paa alt det bestaaende, paa alle gamle Fordomme, do vare religiøse, politiske eller sociale. Hor i Danmark blev Bevægelsen væsentlig social. Don friere religiøse Opfattelse ytrede sig kun som en temmelig spagfærdig og tor Rationalisme, der ikke trængte ind i Befolkningen, som var blottot for For- udsætninger til at følge med. 1 politisk Henseende saa man stadig op til Kongen som den, der alene kunde raade Bod paa Manglerne; en Fordring om Folkets Delagtighed i Regeringen var der slot ikke Tale om; allerhøjst begyndte dot at gaa lidt op, at don personligo Frihed var en Rettig- hed, alle kunde gøre Fordring paa. Den økonomiske Side af Bevægelsen gjorde sig derimod ganske anderledes gæld- ende. I Frankrig havde on ny nationaløkonomisk Skole — Fysiokraterne — fremsat den Lære, at Agerbruget, hvad der udvandtes af Jorden ved dens Dyrkning, var Kilden til