Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Oldermanden. 127 Aar siden. Mangler der noget, saa sig til i Tide og ti siden stille.« Den ny Oldermand tog da Byhornet og de andre Sagor, fordelte dem til Bymændene og bad dom følge sig hjem. Naar de var komne ind i hans Stue, overrakte For- taleren den ny Oldermand Hornet, og mindede ham om, vod hvilke Lejligheder lian skulde bruge dot. Don ny Oldermand lovede at gøre sit Bodste for at udfylde sin Stilling og opfordrede Mændene ti! at smage paa hans 01 og Brændevin. Dette gjorde de og gik derefter hver til sit. Paa don Dag blev der ikke »Ølsmaal« — Kapdrikning —, thi den blev betragtet som en højtidelig Dag. Det var et Held, at Bondestanden bevarede denne kommunale Selvstændighed, thi under alle Trængsler og Baand blev den dog et Minde om den oprindelige Frihed og bevirkede, at Bonden aldrig helt blev Træl. Den ud- viklede i Forening mod Hadet til Soldatertjenesten on Samfundsaand, som gjorde, at Bonden, da Friheden virkelig kom, ikke var saa ukendt med at styre sig og andre, som Købstadborgeme var; og derfor fik Bonden, da han ikko længer var bunden til sin Fødejord, langt hurtigere Øjet op for Betydningen af Folkets Deltagelse i Regeringen end de andre Stænder. Hvor uheldigt og skadeligt det da- værende Fællesskab var i økonomisk Henseende, saa var det til Held for Frihedsfølelsen; et Stavnsbaand uden Fællesskab vilde havo slukket hver Gnist af Selvstændighed.