Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Oldermanden.
127
Aar siden. Mangler der noget, saa sig til i Tide og ti
siden stille.«
Den ny Oldermand tog da Byhornet og de andre
Sagor, fordelte dem til Bymændene og bad dom følge sig
hjem. Naar de var komne ind i hans Stue, overrakte For-
taleren den ny Oldermand Hornet, og mindede ham om,
vod hvilke Lejligheder lian skulde bruge dot. Don ny
Oldermand lovede at gøre sit Bodste for at udfylde sin
Stilling og opfordrede Mændene ti! at smage paa hans 01
og Brændevin. Dette gjorde de og gik derefter hver til
sit. Paa don Dag blev der ikke »Ølsmaal« — Kapdrikning
—, thi den blev betragtet som en højtidelig Dag.
Det var et Held, at Bondestanden bevarede denne
kommunale Selvstændighed, thi under alle Trængsler og
Baand blev den dog et Minde om den oprindelige Frihed
og bevirkede, at Bonden aldrig helt blev Træl. Den ud-
viklede i Forening mod Hadet til Soldatertjenesten on
Samfundsaand, som gjorde, at Bonden, da Friheden virkelig
kom, ikke var saa ukendt med at styre sig og andre, som
Købstadborgeme var; og derfor fik Bonden, da han ikko
længer var bunden til sin Fødejord, langt hurtigere Øjet
op for Betydningen af Folkets Deltagelse i Regeringen end
de andre Stænder. Hvor uheldigt og skadeligt det da-
værende Fællesskab var i økonomisk Henseende, saa var
det til Held for Frihedsfølelsen; et Stavnsbaand uden
Fællesskab vilde havo slukket hver Gnist af Selvstændighed.