Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

126 Den danske Bo ndes Tr(eldo m og Frihed. dette Beløb skulde skaffes dækket ved at »bjærge Træ« eller uden Tilladelse fra deres egne eller Herregaardens Skove hugge saa meget Ved, at Salget deraf vejede op mod det brugte Beløb. Derefter satte de sig til Bords, thi ved denne Lejlighed trakteredes altid med Flæsk og Sennopy 01 og Brændevin. Efter Maaltidet tog Stolsbroderen, som jo var udset til næste Aars Oldermand, Ordet og opfordrede Bymændene til at synge Oldermanden fra sin Bestilling. Salmebøgerne kom saa frem, de tog Hattene af og sang først Salmen: »Uden Herren opholder vor Hus og Gaard og giver os, hvad der er inde, og sender os sin Velsignelse hvert Aar da er vor Flid forgæves. Efter denne Salme sang de i Regelen endnu to andre Salmer, og derpaa krævede den udvalgte »Fortaler« Lyd, takkede den afgaaende Oldermand for hans Arbejde i det forløbne Aar og foreslog at drikke hans Skaal. Brænde- vinsstobene blev fyldte, og saa sang Bymændene: »Vor Oldermand var sig en Mand saa gæv: han tændte for os sin Lampe, naar Regn og Kuld os fra Stævnen drev, vor Pibe vi her kunde dampe. Han tappede Øllet i vort Krus, og tidt vi tog os fuldgod en Rus. Saa passed han og deu rette Tid, naar vi til Marks skulde ile, og tidt har han trampet hid og did, naar andre de gik til Hvile. Derfor vi og alle nu hans Skaal vil ærlig drikke med bredfuldt Maal.« Stobene tømtes, Mændene satte Hattene paa, og den afgaaede Oldermand kom frem med Byhornet, Potflasken, Ølkrusene og Brændevinsstobene. Alt dette blev stillet frem paa Bordet, og Oldermanden sagdo: »Se nu efter, I gode Mænd, om det alt er, som da I gav mig det for et