Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Fr. Initken. Økonomisk Magasin. 131 tog han med sin sædvanlige Fyndighed Bladet fra Munden, saa at han endog paa Regeringens Betaling maatte udelado nogle Afsnit af den. Foruden mod Trevangsbruget og Fællesskabet rettede han navnlig sit Angreb mod det altfor besværlige og ødelæggende Hoveri, mod de altfor store og altfor talrige Herregaarde, mod don tvungne Overtagelse af Fæstegaarde og meget andet. 1755 fik den ansete afgaaede Biskop Erik Pontoppidan ved Moltkes Hjælp Regeringen til at opfordre alle og en- hver til at indsende Skrifter om Landets økonomiske Til- stand, ja Forfatterne fik endog Censurfrihed for disse, og i de følgende Aar udgav Pontoppidan dem som et Tidsskrift, »Danmarks og Norges økonomiske Magasin«. Her saa man Bondestanden kaldet »Kilden til vort kære Danmarks Vel- stand« og »den Stand, hvorfra alle andre Stænder var ud- sprungne«. En Forfatter foreslog at udskifte Herregaards- markerne til Bøndergaarde, en anden tog Ordet for Hoveriets Afskaffelse, en skrev om Bondens usikre Retsstilling, og en angreb meget stærkt Stavnsbaandet som et Brud paa Frederik den fjerdes Kongeord. Men endnu større Indflydelse tik »Den patriotiske Til- skuer«, et Tidsskrift, udgivet af J. S. Sneedorf, Professor ved Sorø Akademi. I et usædvanligt smukt og livligt Sprog behandlede Sneedorf her forskellige Æmner af al- mindelig Interesse og deriblandt ogsaa Bondestandens Vil- kaar. Udgiveren vovede dog ikke at forlange Bondens personlige Frihed genindført; for ham stod det som til- strækkeligt, men ogsaa uafviselig nødvendigt, at Pligter og Afgifter maatte bestemmes saaledes, at en flittig Arbejder kunde beholde det fornødne til Livets Ophold. Han fordrede dorfor Hoveriet bestemt ved Lov. Bevægelsen bredte sig videre, og særlig tog mange Præster ivrig Del heri; det var »den økonomiske Prædikens Tid«. Men Følgen blev ogsaa en offentlig Mening, der med en vis Bestemthed og Fasthed fordrede Reformer i Landboforholdene til Fordel for Bomion. I de højere Kredse var man slet ikke saa meget ivrig