Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fr. Initken. Økonomisk Magasin.
131
tog han med sin sædvanlige Fyndighed Bladet fra Munden,
saa at han endog paa Regeringens Betaling maatte udelado
nogle Afsnit af den. Foruden mod Trevangsbruget og
Fællesskabet rettede han navnlig sit Angreb mod det altfor
besværlige og ødelæggende Hoveri, mod de altfor store og
altfor talrige Herregaarde, mod don tvungne Overtagelse af
Fæstegaarde og meget andet.
1755 fik den ansete afgaaede Biskop Erik Pontoppidan
ved Moltkes Hjælp Regeringen til at opfordre alle og en-
hver til at indsende Skrifter om Landets økonomiske Til-
stand, ja Forfatterne fik endog Censurfrihed for disse, og
i de følgende Aar udgav Pontoppidan dem som et Tidsskrift,
»Danmarks og Norges økonomiske Magasin«. Her saa man
Bondestanden kaldet »Kilden til vort kære Danmarks Vel-
stand« og »den Stand, hvorfra alle andre Stænder var ud-
sprungne«. En Forfatter foreslog at udskifte Herregaards-
markerne til Bøndergaarde, en anden tog Ordet for Hoveriets
Afskaffelse, en skrev om Bondens usikre Retsstilling, og en
angreb meget stærkt Stavnsbaandet som et Brud paa
Frederik den fjerdes Kongeord.
Men endnu større Indflydelse tik »Den patriotiske Til-
skuer«, et Tidsskrift, udgivet af J. S. Sneedorf, Professor
ved Sorø Akademi. I et usædvanligt smukt og livligt
Sprog behandlede Sneedorf her forskellige Æmner af al-
mindelig Interesse og deriblandt ogsaa Bondestandens Vil-
kaar. Udgiveren vovede dog ikke at forlange Bondens
personlige Frihed genindført; for ham stod det som til-
strækkeligt, men ogsaa uafviselig nødvendigt, at Pligter og
Afgifter maatte bestemmes saaledes, at en flittig Arbejder
kunde beholde det fornødne til Livets Ophold. Han fordrede
dorfor Hoveriet bestemt ved Lov. Bevægelsen bredte sig
videre, og særlig tog mange Præster ivrig Del heri; det
var »den økonomiske Prædikens Tid«. Men Følgen blev
ogsaa en offentlig Mening, der med en vis Bestemthed og
Fasthed fordrede Reformer i Landboforholdene til Fordel
for Bomion.
I de højere Kredse var man slet ikke saa meget ivrig