Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
Den danske Bondes Trældom og Frihed.
for Bondestandens Frigørelse. Det var derfor dobbelt
heldigt, at denne Sag der fik dog én varm og ivrig For-
kæmper i den lærde Jurist Henrik Stampe. Han var født
28. Januar 1713 i Hammer Præstegaard i Vendsyssel.
Allerede i en Alder af 20 Aar var lian Konrektor ved Aal-
borg lærde Skole, men opgav efter 4 Aars Forløb denne
Stilling for at rejse udenlands. Efter 3 Aars Fraværelse
kom han hjem 1740 og erhvervede den juridiske Doktor-
grad. Som saadan havde han ikke alene faaet sat Stempel
paa sin store Lærdom, men ogsaa vunden Ret til at holde
Forelæsninger ved Universitetet. Hans Lærdom, hans For-
fatte rvirksomhed, den sjældne Klarhed og Skarpsindiglied
i hans Skrifter, og ikke mindst i de Erklæringer, han ofte
maatte afgive i Retsspørgsmaal, og endelig hans ganske
overordentlige Forretningsdygtighed bragte ham til rask at
opnaa de højeste Trin paa Embedsstigen. 1741 blev han
Professor i Filosofi, 1743 Assessor ved det juridiske Fakultet
og Konsistorium, 1746 Assessor i Overadmiralitetsretten,
1748 Generalavditor i Søetaton, 1753 Professor i Retsviden-
skab og Generalprokurør, 1756 Assessor i Kancelliet, 1759
optagen i Adelstanden, 1760 Etatsraad, 1768 Konferensraad,
1774 Gehejmeraad og endelig 1784 Gehejmestatsminister.
Som saadan døde han 10. Juli 1789. Under hans Portræt,
som vi har gengivet her, har don bekendte Historiker P. F.
Suhm skrevet et latinsk Vors, der i Oversættelse lyder:
Stampe sin klare Aand i dette Aasyn os viser;
Musers Hæder han var, Samtidens lige saa.
Særlig som Generalprokurør eller Regeringens juridiske
Raadgiver fik han Lejlighed til at vise sin Hovedegenskab
— Retsbevidsthed — oveifor Bondestanden. Dot var ham,
der for en væsentlig Del hindrede Stavnsbaandets Udvidelse
til Kvinderne; det var ham, der gjorde gældende, at Op-
hævelsen af Vornedskabet havde sikret Bondens Frihed, og
at Landmilitsen med det følgende Stavnsbaand var en
Krænkelse af denne Ret; det var ham, der vilde have, at
Krongodset skulde sælges saaledes, at Fæsterne blov Kobero