Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

132 Den danske Bondes Trældom og Frihed. for Bondestandens Frigørelse. Det var derfor dobbelt heldigt, at denne Sag der fik dog én varm og ivrig For- kæmper i den lærde Jurist Henrik Stampe. Han var født 28. Januar 1713 i Hammer Præstegaard i Vendsyssel. Allerede i en Alder af 20 Aar var lian Konrektor ved Aal- borg lærde Skole, men opgav efter 4 Aars Forløb denne Stilling for at rejse udenlands. Efter 3 Aars Fraværelse kom han hjem 1740 og erhvervede den juridiske Doktor- grad. Som saadan havde han ikke alene faaet sat Stempel paa sin store Lærdom, men ogsaa vunden Ret til at holde Forelæsninger ved Universitetet. Hans Lærdom, hans For- fatte rvirksomhed, den sjældne Klarhed og Skarpsindiglied i hans Skrifter, og ikke mindst i de Erklæringer, han ofte maatte afgive i Retsspørgsmaal, og endelig hans ganske overordentlige Forretningsdygtighed bragte ham til rask at opnaa de højeste Trin paa Embedsstigen. 1741 blev han Professor i Filosofi, 1743 Assessor ved det juridiske Fakultet og Konsistorium, 1746 Assessor i Overadmiralitetsretten, 1748 Generalavditor i Søetaton, 1753 Professor i Retsviden- skab og Generalprokurør, 1756 Assessor i Kancelliet, 1759 optagen i Adelstanden, 1760 Etatsraad, 1768 Konferensraad, 1774 Gehejmeraad og endelig 1784 Gehejmestatsminister. Som saadan døde han 10. Juli 1789. Under hans Portræt, som vi har gengivet her, har don bekendte Historiker P. F. Suhm skrevet et latinsk Vors, der i Oversættelse lyder: Stampe sin klare Aand i dette Aasyn os viser; Musers Hæder han var, Samtidens lige saa. Særlig som Generalprokurør eller Regeringens juridiske Raadgiver fik han Lejlighed til at vise sin Hovedegenskab — Retsbevidsthed — oveifor Bondestanden. Dot var ham, der for en væsentlig Del hindrede Stavnsbaandets Udvidelse til Kvinderne; det var ham, der gjorde gældende, at Op- hævelsen af Vornedskabet havde sikret Bondens Frihed, og at Landmilitsen med det følgende Stavnsbaand var en Krænkelse af denne Ret; det var ham, der vilde have, at Krongodset skulde sælges saaledes, at Fæsterne blov Kobero