Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
> 3r."'
TI. Stampe. Kr. Stolberg. 133
af deres Gaarde. Men med al sin klare Tænkning var
Stampe ikke en saa viljefast Mand, at han kunde faa sine
Planer gennemførte; han maatte væsentlig, i det mindste i
Frederik den femtes Tid nøjes med at forhindre, at Bondon
blev endnu moro undertrykt og forarmet end før.
Æren for det første virkelig alvorlige og praktiske
Forsøg paa at ophjælpe Bonden tilkommer Dronning Sofie
Magdalene, eller rettere hendes Overhofmester, Grev Kristian
Stolberg, hvis Raad hun fulgte ved do ovenfor omtalte For-
bedringer paa Hørsholm Gods.
Den økonomiske Tilstand paa dette Gods blev siettere
og siettere, og Stolberg, dor som Godsbesidder i Holsten
havde ophævet sine Bønders Livegenskab og set gode
Frugter deraf, maatte let søgo Grunden til Godsets Forfald
i Bondens fornedrede og trykkede Tilstand. Han selv frem-
hævede som Opgaven dot, at skaffo Bønderne Formue og
Lyst til at yde deres Afgifter og holde Gaardene i Orden
uden bestandig at faa Hjælp fra Herskabet. At Gaardene
blev overladt til Arvefæste og Tienden og Hoveriet afløste
mod en vis Sum aarlig mod dog at gøre visse Rejser for
Horskabet, er allerede omtalt. Men desuden udstykkedes
Hovodgaardsjordcn; og disse Delo overlodes den højstbyd-
ende til Ejendom eller Arvefæste. Afgiften af disse Ejen-
domme viste sig imidlertid snart at være saa stor, at den
næppe kunde svares. Hertil kom, at der blev paalagt
Godset som Krongods store Ydelser, navnlig Arbejde paa
de ny Veje, som blev anlagte efter on hidtil ukendt Maale-
stok, hvortil kom on Mængde »Kongerejser« for de ind-
kvarterede Soldater. Reformen blev derfor heller ikke nær
af den Betydning som de, vi ovenfor har omtalt, blev ind-
ført paa Bernstorff Gods.
Dot viste sig snart, hvor fordelagtige disse Foran-
dringer var for Bonden og tillige for Godset, og særlig gik
det op for mange Godsejere, at Hoveriet burde afskaffes.
Mon der var ogsaa mange, der endnu i Stavnsbaandets Op-
hævelse saa en Ødelæggelse af alt det bestaaende. De mente,
at naar Stavnsbaandet blev ophævet, vilde det rette Forhold