Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
134 Den danske Bondes Trceldom og Frihed. mellem Godsejer og Bonde blive ophævet, og Godsejerne blive berøvede det nødvendige Mandskab til at overtage og drive Gaardene. Hoveriets Afskaffelse, mente de, vildo gøro det umuligt at drive Hovgaardene og medføre fuldstændig Ruin for Godsejerne. Det var klart, at vod private For- anstaltninger vilde Bondens Frigørelse aldrig naas; Staten maatte ikke blot træde hjælpende til for Krongodsernes og de offentlige Stifteisers Vedkommende, den maatte tage Sagen fuldstændig i sin Haand og sige: »Saaledes skal det være!« Frederik den femte var i sin sidste Levetid for svag til at han kunde faa i Sinde at gøre noget for at skaffe Bønderne bedre Kaar. Kristian den syvende var allerede sindssyg, da han kom paa Tronen, og forkert opdraget i enhver Henseende, drilagtig og uden nogen alvorlig Inter- esse, og snart ved Udsvævelser svækket baade paa Legeme og Aand, kunde man ikke vente noget alvorligt gjort af ham for Bondestanden. Trods hans tiltagende Sløvhed og Ligegyldighed for Regeringssager var det dog lykkedes hans fransko Sprog- lærer Reverdil at faa vækket hos ham cn Slags Interesse for Bonden, saa at han alligevel kunde faa Lyst til at gøre noget i denne Sag. Schweitzer af Fødsel var det intet Under, at Reverdil var stærkt paavirket af J. J. Rousseau og som Republikaner en Forkæmper for Menneskets personlige Frihed. Han maatte derfor stræbe efter at skaffe den danske Bonde, hvis Tilstand han snart fik Øjet aabnet for, den Rot, han manglede, og hans Hovedopgave blev at faa Stavnsbaandet ophævet, Hoveriet afløst og Livsfæstet forandret til Arve- fæste. Reverdil havdo som Lærer forstaaet at vinde Kristian den syvende for sig, og hans Udnævnelse til Kongens Kabinetssekretær forøgede don Indflydelse, han allerede havde. Men Kongens første Regeringstid var et Virvar af Ubestemthed og Vægelsind, thi Landet styredes ved Hof- intriger. De Foranstaltninger, der blev gjort for at ordne