Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Reverdil. Oeder. 135 Landboforholdene, bar naturligvis Præget af samme Mangel paa Fasthed, og førte derfor heller ikke til noget. Bestræbelsen for at frigøre Bonden fra Stavnsbaandet fik i øvrigt mærkelig nok Støtte fra en Side, man mindst skulde have ventet det, fra don Side, der havde faaet det indført, fra den militære Side. Da det under Frederik den femte truede med en Krig med Rusland, indkaldtes den franske General Saint Germain, der søgte at udvikle den dansko Landmagt til en hidtil ukendt Styrke. Ved disse Organiseringsforsøg blev han meget misfornøjet med hele Militsvæsenet og Landeværnet. Hans Mening var, at Landet skulde have ikke en hvervet Hær og noget Lande- værn, mon en national Hær, udskreven ved almindelig Værnepligt. Han kom derfor ad en hel anden Vej til samme Resultat som Reverdil: Stavnsbaandet bør ophæves. Disse Mænds Bestræbelser skyldtes det, at en Landbo- kommission blev nedsat 1767. Mon næsten samtidig med, at den begyndte sin Virksomhed, fik Reverdil sin Afsked, og ganske kort efter havde Saint Germain samme Skæbne. Kommissionen turde nu ikke længere behandle Spørgs- maalet om Bondens Frigørelse, den nøjedes med at tage Hoverispørgsmaalet under Overvejelse og endte med at ind- føre Hoverireglementer, der skulde medfølge hvert Fæste- brev. Men da Udarbejdelsen af disse alene laa i Gods- ejernes Hænder, blev de i Virkeligheden kun et Middel til at presse saa ni egot Arbejde ud af Fæstebonden, som dot paa nogen Maade var muligt. Mon modens man hor hjemme for at føje Godsejerne var nær ved at skrinlægge Spørgsmaalet om Bondens personlige Frihed, kom der pludselig on Vækker fra en Kant, man ikke havdo ventet. I 1769 udkom i Tyskland on lille Bog, som var stilet til Kristian don syvende. Don hed: »Betænkning over, hvorledes der kan skaffes Bondestanden Frihed og Ejendom i de Lande, hvor don mangler dette«. I dotte Skrift paaviste Forfatteren, at Bonden havdo Rot til fuldstændig personlig Frihed — eller borgerlig, som han kaldte det —; Godsejeren havdo ingen Ket til Bondens