Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Struensee. Guldberg. 137 Falster synes den at have været stærkest, og man var navnlig forbitret paa de Herremænd, der var komne i Kronens Stod ved Køb af Krongodserne, og som i høj Grad havde forøget Hoveriet. Ogsaa paa Fyn kom det til skarpe Sammenstød mellem Herremænd og Bønder, særlig paa Rødkilde, og Jylland var ogsaa godt med i Bevægelsen. 1 770 blev Kongens Livlæge Johan Friedrich Struensee don mest formaaende Mand i Riget. I den af ham nedsatte Landbokommission blev Oeder det betydeligste Medlem, og han begyndte straks at virkeliggøre sine Planer, der vandt Struonsees udelte Bifald, mon ikke ret meget af det paa- tænkte fik man gennemført, thi den 17de Januar 1772 lykkedes det Enkedronning Juliane Marie og hendes Søn, Arveprins Frederik ved en Hofrevolution at styrte og fængsle Struensee og hans Von Kammerherre Enevold Brandt, der begge blev henrettede for Højforræderi, medens Dronningen, Karoline Mathilde, blev skilt fra Kongen og fra den Tid levedo i Byen Celle i Hannover. Hermed var tor længere Tid Haabet om Reformer og Frihed for Bondestanden opgivet; »Proprietærministrene« var komne til Koret igen. Oeder faldt i Unaade og blev Landfoged i Oldenburg med den Afskedshilsen fra en af Ministrene, at han havde været en for Danmark skadelig Mand. Hvorledes Guldberg mente at burde binde Bonden endnu stærkere er vist i det foregaaende. Uagtet Guldborg i nogle Henseender havde gjort meget for at sikre sig den offentlige Mening f. Ex. ved atter at fremdrage Dansk og ved at udstede Loven om Indføds- retten, i Følge hvilkon kun »Danske, Norske og Holstenere«, eller hvem der skulde regnes lige mod dem, kunde faa Adgang til Embeder i det danske Rige, saa lykkedes det ham dog aldrig at vindo den offentlige Mening for sine Landbolove og sin Opfattelse af, livad der burde gøres for Bondestanden. Tværtimod gik don offentlige Mening be- sterntere og besterntere i Retning af at fordre Bondens personlige Frihed og forlange økonomiske Reformer i Lig- hed mod de af Oeder fremsatte Anskuelser. Ja 1783, da