Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Struensee. Guldberg.
137
Falster synes den at have været stærkest, og man var
navnlig forbitret paa de Herremænd, der var komne i
Kronens Stod ved Køb af Krongodserne, og som i høj Grad
havde forøget Hoveriet. Ogsaa paa Fyn kom det til skarpe
Sammenstød mellem Herremænd og Bønder, særlig paa
Rødkilde, og Jylland var ogsaa godt med i Bevægelsen.
1 770 blev Kongens Livlæge Johan Friedrich Struensee
don mest formaaende Mand i Riget. I den af ham nedsatte
Landbokommission blev Oeder det betydeligste Medlem, og
han begyndte straks at virkeliggøre sine Planer, der vandt
Struonsees udelte Bifald, mon ikke ret meget af det paa-
tænkte fik man gennemført, thi den 17de Januar 1772
lykkedes det Enkedronning Juliane Marie og hendes Søn,
Arveprins Frederik ved en Hofrevolution at styrte og
fængsle Struensee og hans Von Kammerherre Enevold
Brandt, der begge blev henrettede for Højforræderi, medens
Dronningen, Karoline Mathilde, blev skilt fra Kongen og
fra den Tid levedo i Byen Celle i Hannover.
Hermed var tor længere Tid Haabet om Reformer og
Frihed for Bondestanden opgivet; »Proprietærministrene«
var komne til Koret igen. Oeder faldt i Unaade og blev
Landfoged i Oldenburg med den Afskedshilsen fra en af
Ministrene, at han havde været en for Danmark skadelig
Mand. Hvorledes Guldberg mente at burde binde Bonden
endnu stærkere er vist i det foregaaende.
Uagtet Guldborg i nogle Henseender havde gjort meget
for at sikre sig den offentlige Mening f. Ex. ved atter at
fremdrage Dansk og ved at udstede Loven om Indføds-
retten, i Følge hvilkon kun »Danske, Norske og Holstenere«,
eller hvem der skulde regnes lige mod dem, kunde faa
Adgang til Embeder i det danske Rige, saa lykkedes det
ham dog aldrig at vindo den offentlige Mening for sine
Landbolove og sin Opfattelse af, livad der burde gøres for
Bondestanden. Tværtimod gik don offentlige Mening be-
sterntere og besterntere i Retning af at fordre Bondens
personlige Frihed og forlange økonomiske Reformer i Lig-
hed mod de af Oeder fremsatte Anskuelser. Ja 1783, da