Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

138 Den danske Bondes Trældom og Frihed. den første Bondefest holdtes i Gentofte ved Indvielsen af Mindestøtten over Bernstorff, vovede Edvard Storm, Zinklar- visens bekendte Forfatter, at tale om den Tid, da »Frihed skal paa Lænken træde, og Slaveri ej være mere«. Regeringen her i Danmark — saa lidt som for øvrigt i andre Lande — havde endnu ikke af den franske Re- volution lært, at Folket kunde have en Vilje, som dot i Nødsfald kunde sætte igennem med Magt. Guldberg lod sig derfor heller ikke paavirke af de mer eller mindre tydelig udtalte Fordringer. Han levede bestandig i Tanken om den enevældige Konge af Guds Naade; selv var han kommen til Magten ved en Hofrevolution, og der kunde ikke let være Tale om, at lian vilde vige for noget andet. Det var uheldigt, at »Kongeloven«, der jo var Dan- marks Forfatningslov, ikke havde forudset det Tilfælde, at Kongen kunde blive sindssvag og Tronfølgeren samtidig være umyndig. Der var saaledes to Grunde, som kunde give Guldberg en tilsyneladende Ret til at holde paa Magten, indtil Kongen selv afskedigede ham. Alle frisindede Mænds Haab stod derfor til den unge Tronfølger, der, hvis Kongen havde været død, nu vilde have været myndig, men hvis Konfirmation Guldberg stadig søgte at forhale. Der dannedes da en Sammensværgelse, hvis Formaal var at styrte Ministeriet og indsætte Kronprinsen til Landets Styrer i Faderens Navn. Mange og vægtigo Stemmer hævedo sig for at gaa strængt til Værks, om man end vilde undgaa at udgyde noget Menneskes Blod. De foreslog at besætte Slottet med Militær og føre Enkedron- ningen, Arveprinsen og Guldberg under sikker Bevogtning hver til sin Kant af Landet. Kronprinsen vildo dog ikke gaa med hertil og blev støttet af flere andre mellem de sammensvorne. Man blev enig om at afvente Kronprinsens Konfirmation, som Guldberg nu ikke turde opsætte længere og derfor havde fastsat til don 4de April 1784, efter at Kronprinsen den 28de Januar havde fyldt 16 Aar, og alt blev forberedt paa bedste Maade, at man kunde være sikker paa Sejren, og dot synes næston, som om Sammensværg-