Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

 Kronprinsen overtager Regeringen. 13“ elsens Udbrud er kommen over Guldberg som et Lyn fra on klar Himmel. »Ti Dago efter, den 14de April,« siger Dr. Fredericia i sit Skrift »Den dansko Bondes Frigørelse«, »indfandt Kronprinsen sig i Statsraadet. Han oplæste en Forestiling til Kongen, hvorefter Regeringssagerne ikke længer skulde afgøres i det saakaldte Kabinet, hvis Chef Guldberg var, men i Statsraadet; til Medlemmer af dette skulde fire ny Ministre, hvoriblandt A. P. Bernstorff og H. Stampe, ud- nævnes. Kronprinsen overrakte sin sindssyge Fader Fore- stillingen og de paa Grundlag af den udfærdigede Ordrer til Underskrift og afviste rolig sin Onkel Arveprinsens Forsøg paa at forhindre Kongen i at underskrive. Da Kongen havde underskrevet, sikkert uden at ane, hvad han gjorde, tog Kronprinsen Dokumenterne til sig og betydede tiro af de hidtidige Ministre, iblandt hvilke Guldberg, at Kongen ikke more trængte til dores Tjeneste. Under dette havdo Kongen, slagen af Ængstelse over det uroligo Stats- raadsmøde, skyndt sig til sine Gemakkor. Det lykkedes Arveprinsen at følge ham og slaa Skodderne for Døren. Et Øjeblik tænkte Kronprinsen paa at bryde ind med Magt; hans Raadgivere fik ham derfra; men Lykken og hans legemlige Kraft gav ham Sejren i Hænde. Thi straks efter viste Arveprinsen sig med Kongen i Haanden; han vildo folge ham til Enkedronningen for at anstifte Mod- revolutionen. Da traadte Kronprinsen til; først da han og Arveprinsen havdo prøvet, hvem der kunde drage Kongen til sig, og Arveprinsen, i dot mindste efter en samtidig Be- retning, var ble von slængt hen i den anden Ende af Vær- elset, var Kronprinsen Dagens Sejrherre.« Kronprins Frederiks Barndom havde ikke været mis- undelsesværdig. I sit 4de Aar mistede han sin Moder, og Enkedronning Juliane Marie, der skulde være ham i Moders Sted, følto han kun Bitterhed imod. Han var tem- melig tarvelig begavet, og havde kun faa Kundskaber, og Militærvæsenet, navnlig Eksercits og Manøvre, var for ham noget nær det højesto. Han blev ikke let varm for