Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Militære. Hensyn. 145 en fri Mand, der snart skulde faa saa megen Selvfølelse, at lian aldrig mere kunde smedes i Trællelænken. Det har dog ikke alene været Hensynet til Bondens Rettigheder som Menneske, der bestemte Kronprins Frederik til at løse Stavnsbaandet. Militære Hensyn har uden Tvivl haft lige saa stor Indflydelse. Kronprinsens Lærer i Krigs- videnskab, General v. Huth, var en begejstret Tilhænger af St. Germains Hærorganitation: Afskaffelsen af den hvervede Hær og Indførelse af en Nationalhær. For denne Tanke havde han vakt Kronprinsens Interesse og mere og mere stemt ham derfor, men den kunde ikke gennemføres, uden at Udskrivningsmaaden omordnedes, og netop denne krævede, at Godsejerne ikke kom til at raade over, hvem der skulde være Soldat, eller med andre Ord, at Stavnsbaandet maatte ophæves. Lægderne blev derfor nu samtidig ordnede efter Folketal, ikke efter Hartkorn; men Loven, der hævede Stavnsbaandet, forpligtede dog endnu Bonden til fra Fødslen af og til det 36te Aar, eller til han havde faaet Udygtig- liedspas eller Afskedspas som Soldat, at forblive i det Amt, hvor lian var fodt, og ikke flytte derfra uden Amtmandens Tilladelse.