Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Friheden. Øtavnsbaandet var løst, men endnu stod der meget tilbage at ordne, for at Bonden kunde benytte den person- lige Frihed, der endelig var gengivet ham. En Mængde økonomiske Reformer maatte nødvendigvis følge efter det første store Skridt, thi de bestaaende Love var ikke dik- terede af den heldigste Statsøkonomi. De tidligere Lovbe- stemmelser gik alle i Retning af Beskyttelse særlig for Herremanden. Handelen med staldfedet Kvæg havde alle- rede tidlig været en af Landets væsentligste Indtægter, og netop derfor havde Adelen temmelig tidlig faaet »ufri Mænd« forbudt at staldfodre Stude, Købstadbeboerne op- naaede dog Ret dertil, men denne fik kun i ganske enkelte Landsdele nogen Betydning. At udføre Græsstude havde hidtil været tilladt, men 1747 blev det forbudt paa Grund af Kvægpest, og Forbudet vedblev at bestaa, efter at Syg- dommen var ophørt. Følgen blev naturligvis, at Bønderne, for saa vidt de havde Græsstude, maatte sælge dem til Herremanden, der staldfodrede dem en kort Tid og saa solgte dem med stor Fordel. Bønderne holdt derfor op med at lægge Kvæg til undtagen nogle faa, i Regelen elen- dige, Malkekøer; Kvægavlen gik næsten aldeles til Grunde, og Bonden forarmedes endnu yderligere, ikke at tale om, at han fuldstændig manglede Gødning. 11. Juni 1788 op-