Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Reformer 147 hævedes dette Forbud, og enhver fik Lov til at staldfodre eller græsfodre Kvæg til Udførsel, samtidig med at den i saa mange Henseender hæmmede Udførselstold ophævedes. For et kornproducerende Land som Danmark er det uden Tvivl i høj Grad uheldigt at have Forbud mod Korn- udførsel, selv et Forbud mod Konundførsel kan være me- get skadeligt. Det var i det mindste Tilfældet her i Dan- mark, efter at Kristian den sjette 1735 havde forbudt Ind- førsel af fremmede Kornvarer i Danmark og paalagt det søndenfjældske Norge at hente sit Korn fra Danmark. Kornavlen gik efter denne Lov forfærdelig tilbage i Dan- mark baade med Hensyn til Mængden og Beskaffenheden af den høstede Sæd. Det var kun de store Godsejere, der havde Fordel af de aldeles ublu Priser, Kornet ofte stod i. Forordningen af 6. Juni 1788 hævede dette Forbud, og 27. December 1810 afskaffedes Udførselstolden paa Kornvarer. Det var den Tids Anskuelse, og den var under de givne Forhold fuldstændig begrundet, at det vilde være det heldigste for Bonden at eje sin Gaard. Regeringen gjorde derfor alt muligt for at udbrede Selvejendom blandt Bonde- standen, eller i Mangel deraf Arvefæste, der kun var ube- tydelig forskelligt fra Ejendom. Ved flere kongelige Resolu- tioner fik saaledes Sædegaardsejerne Tilladelse til at bort- sælge Bøndergodset fra Hovedgaarden og alligevel beholde den tidligere Skattefrihed; Herremændene havde hidtil maattet indestaa for Skatterne af Fæstegaardene, denne Forpligtelse blev nu ophævet. Selv Hovedgaardsjorderne blev det tilladt at udstykke mod den samme Skattefrihed for Parcellerne som for deu samlede Hovedgaard. Følgen blev, at der i de nærmeste 20 Aar opstod en Mængde Selvejergaarde, men fra 1807 skete der forskellige Ind- skrænkninger i disse Bevillinger, da Regeringen ikke længere trode det nødvendigt at opmuntre til Afhændelsen af Fæste- godset ved saadanne Midler, og den desuden i de ulykke- lige Aar i Begyndelsen af dette Aarhundrede ikke kunde taale den heraf følgende Nedgang i Indtægter. Dette i For- bindelse med Krigen med England fra 1807—1814 og 10*