Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Reformer
147
hævedes dette Forbud, og enhver fik Lov til at staldfodre
eller græsfodre Kvæg til Udførsel, samtidig med at den i
saa mange Henseender hæmmede Udførselstold ophævedes.
For et kornproducerende Land som Danmark er det
uden Tvivl i høj Grad uheldigt at have Forbud mod Korn-
udførsel, selv et Forbud mod Konundførsel kan være me-
get skadeligt. Det var i det mindste Tilfældet her i Dan-
mark, efter at Kristian den sjette 1735 havde forbudt Ind-
førsel af fremmede Kornvarer i Danmark og paalagt det
søndenfjældske Norge at hente sit Korn fra Danmark.
Kornavlen gik efter denne Lov forfærdelig tilbage i Dan-
mark baade med Hensyn til Mængden og Beskaffenheden
af den høstede Sæd. Det var kun de store Godsejere, der
havde Fordel af de aldeles ublu Priser, Kornet ofte stod i.
Forordningen af 6. Juni 1788 hævede dette Forbud, og 27.
December 1810 afskaffedes Udførselstolden paa Kornvarer.
Det var den Tids Anskuelse, og den var under de
givne Forhold fuldstændig begrundet, at det vilde være det
heldigste for Bonden at eje sin Gaard. Regeringen gjorde
derfor alt muligt for at udbrede Selvejendom blandt Bonde-
standen, eller i Mangel deraf Arvefæste, der kun var ube-
tydelig forskelligt fra Ejendom. Ved flere kongelige Resolu-
tioner fik saaledes Sædegaardsejerne Tilladelse til at bort-
sælge Bøndergodset fra Hovedgaarden og alligevel beholde
den tidligere Skattefrihed; Herremændene havde hidtil
maattet indestaa for Skatterne af Fæstegaardene, denne
Forpligtelse blev nu ophævet. Selv Hovedgaardsjorderne
blev det tilladt at udstykke mod den samme Skattefrihed
for Parcellerne som for deu samlede Hovedgaard. Følgen
blev, at der i de nærmeste 20 Aar opstod en Mængde
Selvejergaarde, men fra 1807 skete der forskellige Ind-
skrænkninger i disse Bevillinger, da Regeringen ikke længere
trode det nødvendigt at opmuntre til Afhændelsen af Fæste-
godset ved saadanne Midler, og den desuden i de ulykke-
lige Aar i Begyndelsen af dette Aarhundrede ikke kunde
taale den heraf følgende Nedgang i Indtægter. Dette i For-
bindelse med Krigen med England fra 1807—1814 og
10*