Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148 Den danske Bondes Trældom og Frihed.
Pengevæsenets fuldstændige Forvirring standsede i høj Grad
Selvejendomsbevægelsen.
Hoverispørgsmaalet var ikke let at løse. Det drejede
sig her om »Ejendomsrettigheder«, og det har altid været
en farlig Ting at røre ved, naar det vilde gaa ud over
de store besiddende; galdt det de smaa, saa var Sagen
altid saa let at komme over. Regeringen frygtede for at
bruge et Magtsprog, Godsejerne var allerede forbitrede nok
over alle de ny »Indgreb i deres hellige Rettigheder«, og
skaffe dem »et passende Vederlag for deres Tab« ved at
lade Bonden give Penge for at afløses fra Hoveriet var
umuligt: Bonden kunde ikke betale, han skulde jo tørst
hjælpes til at faa Evnen dertil. Men et kunde Regeringen
gøre og derved fjærne den værste Ulæmpe ved Hoveriet.
I sin. Oprindelse var det jo en læmpeligere Maade at betale
Jordafgift paa, og netop derfor var det naturligt, at det var
bestemt, saa og saa meget Arbejde om Aaret, og Meningen
var jo ikke, at dette Arbejde skulde forhindre Fæsteren
i at dyrke sin egen Jord. Men Herremændene havde for-
staaet baade paa lovlig og ulovlig Vis at forandre det til
ubestemt, til saa meget Arbejde, som det behagede dem at
kræve. Det var altsaa i denne Form en aabenbar Uret-
færdighed og et Tab for Staten i det hele. Forskellige
Forordninger fra 1791, 1793, 1795 og 1799 paalagde derfor
denne Forandring og søgte tillige at opnaa dette ved minde-
lige Overenskomster mellem Godsejer og Bønder eller ved
Kendelser af Regeringskommissioner. Kun faa Steder, og
det næsten kun i Jylland, var Bønderne i Stand til at
afløse Hoveriet ved en Pengeafgift. Paa Øerne vedblev
det at bestaa i stort Omfang, og til 1848 dreves der over
Halvdelen af Sædegaardene ved Hoveriarbejde til liden
Baade saa vel for Herremand som for Bonde.
Forandringen i Ydelsesmaaden af Tienden voldte næ-
sten lige saa mange Bryderier som Hoveriet. Det for
Bonden i høj Grad skadelige ved Tiendens Ydelse i Kærven
er allerede fremhævet, og 1796 søgte Regeringen at bodo
herpaa ved at fremkalde mindelige Overenskomster mellem