Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
148 Den danske Bondes Trældom og Frihed. Pengevæsenets fuldstændige Forvirring standsede i høj Grad Selvejendomsbevægelsen. Hoverispørgsmaalet var ikke let at løse. Det drejede sig her om »Ejendomsrettigheder«, og det har altid været en farlig Ting at røre ved, naar det vilde gaa ud over de store besiddende; galdt det de smaa, saa var Sagen altid saa let at komme over. Regeringen frygtede for at bruge et Magtsprog, Godsejerne var allerede forbitrede nok over alle de ny »Indgreb i deres hellige Rettigheder«, og skaffe dem »et passende Vederlag for deres Tab« ved at lade Bonden give Penge for at afløses fra Hoveriet var umuligt: Bonden kunde ikke betale, han skulde jo tørst hjælpes til at faa Evnen dertil. Men et kunde Regeringen gøre og derved fjærne den værste Ulæmpe ved Hoveriet. I sin. Oprindelse var det jo en læmpeligere Maade at betale Jordafgift paa, og netop derfor var det naturligt, at det var bestemt, saa og saa meget Arbejde om Aaret, og Meningen var jo ikke, at dette Arbejde skulde forhindre Fæsteren i at dyrke sin egen Jord. Men Herremændene havde for- staaet baade paa lovlig og ulovlig Vis at forandre det til ubestemt, til saa meget Arbejde, som det behagede dem at kræve. Det var altsaa i denne Form en aabenbar Uret- færdighed og et Tab for Staten i det hele. Forskellige Forordninger fra 1791, 1793, 1795 og 1799 paalagde derfor denne Forandring og søgte tillige at opnaa dette ved minde- lige Overenskomster mellem Godsejer og Bønder eller ved Kendelser af Regeringskommissioner. Kun faa Steder, og det næsten kun i Jylland, var Bønderne i Stand til at afløse Hoveriet ved en Pengeafgift. Paa Øerne vedblev det at bestaa i stort Omfang, og til 1848 dreves der over Halvdelen af Sædegaardene ved Hoveriarbejde til liden Baade saa vel for Herremand som for Bonde. Forandringen i Ydelsesmaaden af Tienden voldte næ- sten lige saa mange Bryderier som Hoveriet. Det for Bonden i høj Grad skadelige ved Tiendens Ydelse i Kærven er allerede fremhævet, og 1796 søgte Regeringen at bodo herpaa ved at fremkalde mindelige Overenskomster mellem