Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hoveri og Tiende afløses.
149
Tiendeyder og Tiendetager, og paa mange Steder lykkedes
dot ad denne Vej at faa Afgiften forandret til et fast aar-
ligt Pengebeløb eller et bestemt Vederlag i Sæd efter
Skæppemaal. Krigen forsinkede noget den endelige Ord-
ning, men 8. Januar 1810 paabød en kongelig Forordning,
at for Fremtiden skulde Tiendeyderen have Ret til at for-
lange Tienden fastsat til et bestemt Vederlag i Korn öfter
Skæppemaal.
Var der end flere Godsejere, som af virkelig Menneske-
kærlighed støttede Regeringens Bestræbelser for at op-
hjælpe og frigøre Bonden baade i økonomisk og politisk
Henseende, og var der endnu flere, der havde Øje for, at
de ny Forandringer var til deres egen Fordel om ikke
straks, saa i Fremtiden — saa var der atter en stor Del
af Godsejerne, der i alt dette saa det mest uretfærdige
Overgreb mod »deres velerlivervede Kettigheder«, og de
benyttede don Trykkefrihed, Regeringen havde givet først
i Landbospørgsmaal, siden ogsaa paa andre Omraader, til i
forskelligo Smaaskrifter at fremstille Bondens 'Frigørelse og
don ny Landbolovgivning som i højeste Grad fordærvelige
for Staten. Da dette imidlertid ikke hjalp, satte Lyttichaa
til Aakjær og Beenfeldt til Serridslevgaard sig i Bevægelse
og fik 1790 udarbejdet et »Tillidsskrift« til Kronprinsen,
undertegnet af 102 jydske Godsejere, hvori fordredes, at de
gjorte Forandringer skulde tilbagekaldes »som fordærvelige
for Landet og stridende mod dets Forfatning.« Mon her
var Kronprins Frederik ubøjelig; lian gav et bestemt afvis-
ende Svar, og Godsejerne maatte finde sig i det uund-
gaaelige.
Der var stor Gla>de blandt alle frisindede Borgere, og
Digterne kunde ikke blive trætte af at besynge Regeringens
Visdom og Naade. Til Slutning gav Taknemmeligheden og
Glæden sig Luft i »Frihedsstøtten«, paa Vesterbro, hvortil
Kronprinsen lagde Grundstenen 31. Juli 1792. Dens Ind-
skrift er aldeles i Tidens Aand: »Kongen bød, Stavns-
baandet skal ophøre, Landbolovene gives Orden og Kraft,
at den fri Bonde kan vorde kcek og oplyst, flittig og god