Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Hoveri og Tiende afløses. 149 Tiendeyder og Tiendetager, og paa mange Steder lykkedes dot ad denne Vej at faa Afgiften forandret til et fast aar- ligt Pengebeløb eller et bestemt Vederlag i Sæd efter Skæppemaal. Krigen forsinkede noget den endelige Ord- ning, men 8. Januar 1810 paabød en kongelig Forordning, at for Fremtiden skulde Tiendeyderen have Ret til at for- lange Tienden fastsat til et bestemt Vederlag i Korn öfter Skæppemaal. Var der end flere Godsejere, som af virkelig Menneske- kærlighed støttede Regeringens Bestræbelser for at op- hjælpe og frigøre Bonden baade i økonomisk og politisk Henseende, og var der endnu flere, der havde Øje for, at de ny Forandringer var til deres egen Fordel om ikke straks, saa i Fremtiden — saa var der atter en stor Del af Godsejerne, der i alt dette saa det mest uretfærdige Overgreb mod »deres velerlivervede Kettigheder«, og de benyttede don Trykkefrihed, Regeringen havde givet først i Landbospørgsmaal, siden ogsaa paa andre Omraader, til i forskelligo Smaaskrifter at fremstille Bondens 'Frigørelse og don ny Landbolovgivning som i højeste Grad fordærvelige for Staten. Da dette imidlertid ikke hjalp, satte Lyttichaa til Aakjær og Beenfeldt til Serridslevgaard sig i Bevægelse og fik 1790 udarbejdet et »Tillidsskrift« til Kronprinsen, undertegnet af 102 jydske Godsejere, hvori fordredes, at de gjorte Forandringer skulde tilbagekaldes »som fordærvelige for Landet og stridende mod dets Forfatning.« Mon her var Kronprins Frederik ubøjelig; lian gav et bestemt afvis- ende Svar, og Godsejerne maatte finde sig i det uund- gaaelige. Der var stor Gla>de blandt alle frisindede Borgere, og Digterne kunde ikke blive trætte af at besynge Regeringens Visdom og Naade. Til Slutning gav Taknemmeligheden og Glæden sig Luft i »Frihedsstøtten«, paa Vesterbro, hvortil Kronprinsen lagde Grundstenen 31. Juli 1792. Dens Ind- skrift er aldeles i Tidens Aand: »Kongen bød, Stavns- baandet skal ophøre, Landbolovene gives Orden og Kraft, at den fri Bonde kan vorde kcek og oplyst, flittig og god