Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
150 Den danske Bondes Treeldom og Frihed. hæderlig Borger, lykkelig.« At Kongen var afsindig og ikke havde det fjærneste Begreb om, hvad der var gaaet for sig, gjorde intet: Æren skulde han have alligevel. Hvad Regeringen i Øjeblikket kunde gøre for Bonde- standen, var gjort, og var det kun simple Retfærdigheds- handlinger, maa de dog paaskønnes paa en Tid, hvor ikke en eneste Regent havde det mindste Øje for Bondestanden; for Fyrsterne var Bonden overalt kun Soldaterfrø og god til at slæbe for at skaffe Pengo ti] Hofferne og Adelsgaard- ene; i Danmark saa Kronprins Frederik dog i ham Menne- sket, der havde Ret til at føre et lykkeligt Liv. Og lad end Frederik den sjette have gjort mange politiske Misgreb og langt fra altid haft dot Øje for Landets Bodste, en Ro- gent bør have, saa skal det ikke glemmes, at lian havde Hjærte til at lade sig overbevise om dot retfærdige og billige i at frigøre Bonden og Fasthed nok til at modstaa stærke Paavirkninger fra modsat Side. Det var en haard Tid, der paafulgte, og kun lidt saa det ud til, at Bondestanden skulde kunne benytte den givne Forbedring i sin Stilling til at naa det tilsigtede Maal. Hvor vidt de slette Tider, der nu kom for Danmark, kunde være væsentlig afværgede ved en anden og klogere Politik, er det unyttigt her at komme ind paa. Det er her uden Betydning at spørge om, hvad der vilde være sket, hvis man havde baaret sig anderledes ad, og med Hensyn til Politik har vi Danske vel egentlig kun udmærket os ved at gøre Dumheder. Faktum er, at Landet i Aarene 1801 til 1818 blev bragt til Undergangens Rand. Handelen var gaaet forfærdelig tilbage, men endnu værre var Jordbrug- erne stillede. Sædpriserne gik ned til en ren Ubetydelighed, og en Mængde Landejendomme var ude af Stand til at svare Skatter og Afgifter. Regeringen søgte atter her at hjælpe paa forskellige Maader, mon Pengevæsenets for- tvivlede Tilstand, fremkaldt vod en hensynsløs Udstedelse af Seddelpenge, gjorde en grundig Hjælp til en Umulighed. En Mængde Gaarde blev solgt til Spotpris for Skatte- restancer, og det saa ud til, at Regeringens Forhaabninger