Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
150
Den danske Bondes Treeldom og Frihed.
hæderlig Borger, lykkelig.« At Kongen var afsindig og
ikke havde det fjærneste Begreb om, hvad der var gaaet
for sig, gjorde intet: Æren skulde han have alligevel.
Hvad Regeringen i Øjeblikket kunde gøre for Bonde-
standen, var gjort, og var det kun simple Retfærdigheds-
handlinger, maa de dog paaskønnes paa en Tid, hvor ikke
en eneste Regent havde det mindste Øje for Bondestanden;
for Fyrsterne var Bonden overalt kun Soldaterfrø og god
til at slæbe for at skaffe Pengo ti] Hofferne og Adelsgaard-
ene; i Danmark saa Kronprins Frederik dog i ham Menne-
sket, der havde Ret til at føre et lykkeligt Liv. Og lad
end Frederik den sjette have gjort mange politiske Misgreb
og langt fra altid haft dot Øje for Landets Bodste, en Ro-
gent bør have, saa skal det ikke glemmes, at lian havde
Hjærte til at lade sig overbevise om dot retfærdige og
billige i at frigøre Bonden og Fasthed nok til at modstaa
stærke Paavirkninger fra modsat Side.
Det var en haard Tid, der paafulgte, og kun lidt saa
det ud til, at Bondestanden skulde kunne benytte den givne
Forbedring i sin Stilling til at naa det tilsigtede Maal.
Hvor vidt de slette Tider, der nu kom for Danmark, kunde
være væsentlig afværgede ved en anden og klogere Politik,
er det unyttigt her at komme ind paa. Det er her uden
Betydning at spørge om, hvad der vilde være sket, hvis
man havde baaret sig anderledes ad, og med Hensyn til
Politik har vi Danske vel egentlig kun udmærket os ved
at gøre Dumheder. Faktum er, at Landet i Aarene 1801
til 1818 blev bragt til Undergangens Rand. Handelen var
gaaet forfærdelig tilbage, men endnu værre var Jordbrug-
erne stillede. Sædpriserne gik ned til en ren Ubetydelighed,
og en Mængde Landejendomme var ude af Stand til at
svare Skatter og Afgifter. Regeringen søgte atter her at
hjælpe paa forskellige Maader, mon Pengevæsenets for-
tvivlede Tilstand, fremkaldt vod en hensynsløs Udstedelse
af Seddelpenge, gjorde en grundig Hjælp til en Umulighed.
En Mængde Gaarde blev solgt til Spotpris for Skatte-
restancer, og det saa ud til, at Regeringens Forhaabninger