Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Nedlægning af Gaarde. 155 skulde være Skatteenheden, 1 Td. Hartkorn, og denne Skyld- sætning af Jorden ligger endnu til Grund for den saakaldte Gammelskat. Fra 1. Januar 1844 gælder den »ny Ma- trikul«, en Skyldsætning af Jorden, som foretages paa den Maade, at al Jord blev inddelt i Klasser, der efter deres Godhed betegnes med Taksttal, saaledes at 1 betegner den daarligste og 24 den bedste Jord (»boniteret Jord«). Af denne »boniterede Jord« regnes 51/, Td. Ld. for 1 Td. Hartkorn; men en saadan Normaljord findes intet Sted; det mindste Areal der forekommer paa 1 Td. Hartkorn er 6,17 Td. Land. Ved Beregning efter bestemte Regler ud- findes da, hvor mange Tdr. Land af ringere Takst der ska] til 1 Td. Hartkorn, og jo daarligere Jorden er, des flere Tdr. Ld. geometrisk Maal gaar der paa 1 Td. Hartkorn. Forskellen kan være meget betydelig; paa Laaland regnes i Gennemsnit 83/4 Td. Ld., men i Ringkøbing Amt 43 Tdr. Ld. paa 1 Td. Hartkorn. De tidligere Aarhundreder havde vist, at Sammenlæg- ning af Gaarde kunde blive fuldt saa fordærvelig for Bonde- standen som Udstykningen. Ikke des mindre blev det i nogle Tilfælde tilladt Gaardejerne at nedlægge Gaarde og inddrage Fæstejord, naar denne f. Ex. blev brugt til Opelskning af Fredskov; 1872 blev denne Tilladelse dog betinget af, at de dertil indtagne Jorder ikke maatte være boniterede højere end til Takst 5; saadan Skov kan ikke uden Ministeriets Tilladelse atter udlægges til Agerbrug, og i saa Fald kun til Bondebrug. Lov af 19. Februar 1861 tillader endvidere Godsejeren, naar han har solgt 9 Fæstegaarde som Selvejendom til Fæsteren, dennes Enke, Barn, Svigerbarn, Stedbarn eller Plejebarn, da at udtage til fri Raadighed saa meget Hartkorn af det øvrige Bønder- gods, som svarer til '/» af det bortsolgte. Dette blev 9. Marts 1872 forandret dertil, at Godsejerne havde Ret til at udtage Bondejord til fri Raadighed uden Hensyn til Antallet af de solgte Gaarde, naar der til visse bestemte Aar forelaa Beviser for, at han paa visse Betingelser havde solgt eller tilbudt Fæsterne til Salg visse Procent (indøn