Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Nedlægning af Gaarde.
155
skulde være Skatteenheden, 1 Td. Hartkorn, og denne Skyld-
sætning af Jorden ligger endnu til Grund for den saakaldte
Gammelskat. Fra 1. Januar 1844 gælder den »ny Ma-
trikul«, en Skyldsætning af Jorden, som foretages paa den
Maade, at al Jord blev inddelt i Klasser, der efter deres
Godhed betegnes med Taksttal, saaledes at 1 betegner den
daarligste og 24 den bedste Jord (»boniteret Jord«). Af
denne »boniterede Jord« regnes 51/, Td. Ld. for 1 Td.
Hartkorn; men en saadan Normaljord findes intet Sted;
det mindste Areal der forekommer paa 1 Td. Hartkorn er
6,17 Td. Land. Ved Beregning efter bestemte Regler ud-
findes da, hvor mange Tdr. Land af ringere Takst der ska]
til 1 Td. Hartkorn, og jo daarligere Jorden er, des flere
Tdr. Ld. geometrisk Maal gaar der paa 1 Td. Hartkorn.
Forskellen kan være meget betydelig; paa Laaland regnes
i Gennemsnit 83/4 Td. Ld., men i Ringkøbing Amt 43 Tdr.
Ld. paa 1 Td. Hartkorn.
De tidligere Aarhundreder havde vist, at Sammenlæg-
ning af Gaarde kunde blive fuldt saa fordærvelig for Bonde-
standen som Udstykningen. Ikke des mindre blev det
i nogle Tilfælde tilladt Gaardejerne at nedlægge Gaarde
og inddrage Fæstejord, naar denne f. Ex. blev brugt til
Opelskning af Fredskov; 1872 blev denne Tilladelse dog
betinget af, at de dertil indtagne Jorder ikke maatte være
boniterede højere end til Takst 5; saadan Skov kan ikke
uden Ministeriets Tilladelse atter udlægges til Agerbrug,
og i saa Fald kun til Bondebrug. Lov af 19. Februar
1861 tillader endvidere Godsejeren, naar han har solgt 9
Fæstegaarde som Selvejendom til Fæsteren, dennes Enke,
Barn, Svigerbarn, Stedbarn eller Plejebarn, da at udtage til
fri Raadighed saa meget Hartkorn af det øvrige Bønder-
gods, som svarer til '/» af det bortsolgte. Dette blev 9.
Marts 1872 forandret dertil, at Godsejerne havde Ret til
at udtage Bondejord til fri Raadighed uden Hensyn til
Antallet af de solgte Gaarde, naar der til visse bestemte
Aar forelaa Beviser for, at han paa visse Betingelser havde
solgt eller tilbudt Fæsterne til Salg visse Procent (indøn