Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
154
Den danske Bondes Treeldom og Frihed.
Udstykning af Gaardene. Naar en saadan gik saa vidt, at
en Familie ikke kunde leve af den til Boligen henlagte
Jord, vilde en stor Del af Bondestanden blive henvist til
at søge Arbejde hos andre, og man vilde da være inde paa
en Vej, der hurtig vilde føre til lige saa ulykkelige Landbo-
forhold som de engelske: store Godsejere, haardt trykkede
Smaaforpagtere og et Landboarbejder-Proletariat. Mærkeligt
nok forudsaa Regeringen Muligheden af, at et nyt Fælles-
skab kunde udvikle sig af den for vidt drevne Udstykning,
og det var aldeles naturligt, at den med det hidtil kendte
Fællesskab for Øje vilde søge at forhindre et saadant.
Forordningen af 3. December 1819 sætter derfor en Grænse
for Udstykningen og ordner alle de deraf følgende Forhold.
Dens vigtigste Bestemmelser er, at naar en Bondegaard
udstykkes, skal der mindst blive en Parcel tilbage paa 20
Tdr. Land boniteret Jord til Taksten 24, og denne Hoved-
parcel skal saa vidt muligt udgøre en samlet Lod af de
Jorder, der ligger nærmest ved Gaarden; en Gaard af
mindre Størrelse maa altsaa ikke udstykkes. Udstykkes en
Hovedgaard, skal Hovedparcellen mindst have 60 Tdr. Land
boniteret Jord til Taksten 24 for hver Rytterhest, Gaarden
skal stille til militært Brug. Enhver Parcel udstykkes
med Forpligtelse til under 2 Aar at bebygges, med mindre
den forenes med en tilgrænsende Ejendom eller henlægges
til et for Jorden bekvemt liggende jordløst Hus, eller den
er fraliggende Eng-, Skov-, Mose- eller Hedelod. En til
Bebyggelse bestemt Parcel skal der tillægges mindst l‘/2
Td. Ld. boniteret Jord til Takst 24.
For at forstaa disse Bestemmelser er det nødvendigt
at minde om, at de ældre Landgi Ideafgifter i Regelen var
bestemte til et vist Antal Tønder Rug eller Byg, — »haardt
Korn«, som det kaldtes —, og en Bonde »stod« for saa
mange Tønder »Hartkorn«, som han aarlig skulde betale
Tønder Rug og Byg. 1688 indførtes en anden Beskat-
ningsmaade, idet Jorden blev »boniteret«, d. v. s. dens
Godhed bestemt saaledes, at 102/7 Td. Ld. geometrisk Maal
(1 Td. Ld. = 14000 Kvadr. Alen) af den bedsto Jord