Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
154 Den danske Bondes Treeldom og Frihed. Udstykning af Gaardene. Naar en saadan gik saa vidt, at en Familie ikke kunde leve af den til Boligen henlagte Jord, vilde en stor Del af Bondestanden blive henvist til at søge Arbejde hos andre, og man vilde da være inde paa en Vej, der hurtig vilde føre til lige saa ulykkelige Landbo- forhold som de engelske: store Godsejere, haardt trykkede Smaaforpagtere og et Landboarbejder-Proletariat. Mærkeligt nok forudsaa Regeringen Muligheden af, at et nyt Fælles- skab kunde udvikle sig af den for vidt drevne Udstykning, og det var aldeles naturligt, at den med det hidtil kendte Fællesskab for Øje vilde søge at forhindre et saadant. Forordningen af 3. December 1819 sætter derfor en Grænse for Udstykningen og ordner alle de deraf følgende Forhold. Dens vigtigste Bestemmelser er, at naar en Bondegaard udstykkes, skal der mindst blive en Parcel tilbage paa 20 Tdr. Land boniteret Jord til Taksten 24, og denne Hoved- parcel skal saa vidt muligt udgøre en samlet Lod af de Jorder, der ligger nærmest ved Gaarden; en Gaard af mindre Størrelse maa altsaa ikke udstykkes. Udstykkes en Hovedgaard, skal Hovedparcellen mindst have 60 Tdr. Land boniteret Jord til Taksten 24 for hver Rytterhest, Gaarden skal stille til militært Brug. Enhver Parcel udstykkes med Forpligtelse til under 2 Aar at bebygges, med mindre den forenes med en tilgrænsende Ejendom eller henlægges til et for Jorden bekvemt liggende jordløst Hus, eller den er fraliggende Eng-, Skov-, Mose- eller Hedelod. En til Bebyggelse bestemt Parcel skal der tillægges mindst l‘/2 Td. Ld. boniteret Jord til Takst 24. For at forstaa disse Bestemmelser er det nødvendigt at minde om, at de ældre Landgi Ideafgifter i Regelen var bestemte til et vist Antal Tønder Rug eller Byg, — »haardt Korn«, som det kaldtes —, og en Bonde »stod« for saa mange Tønder »Hartkorn«, som han aarlig skulde betale Tønder Rug og Byg. 1688 indførtes en anden Beskat- ningsmaade, idet Jorden blev »boniteret«, d. v. s. dens Godhed bestemt saaledes, at 102/7 Td. Ld. geometrisk Maal (1 Td. Ld. = 14000 Kvadr. Alen) af den bedsto Jord