Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Frihedsbevægelser. Bondevennerne.
153
befriet fra Trældom, vilde vove at fordre mere Frihed
endnu og have Lov til at sige til Kongen: »Saa mange
Penge maa du bruge, og ikke flere« — nej, det var ikke
til at udholde; en saadan Bevægelse maatte knuses straks
i Fødselen. 8. November 1845 udstedtes da et Kancelli-
cirkulære, der forbød Bønderne at samles i større Møder
for at forhandle om deres egne eller almindelige politiske
Anliggender.
Bevægelsen var især stærk i Holbæk Amt og med
dette som Udgangspunkt stiftedes da ogsaa 5. Maj 1846
»Bondevennernes Selskab«, hvori af mere bekendte politiske
Personligheder navnlig Overretsprokurator Balth. Christensen
tog virksom Del. I 10 Aar, fra 1848—1858, var han Sel-
skabets Formand, og fra 1851 virkede ved Siden af ham
J. A. Hansen som Medlem af Bestyrelsen. Selskabet an-
gav som sit Maal: »at tilvejebringe en offentlig og alsidig
Undersøgelse og Fremstilling af vore Godsforhold samt en
derfra udgaaende Plan til en hensigtsmæssig og retfærdig
Reform af disse, hvorved Bondestandens Emancipation til
Frihed og Lighed mod Statens øvrige Borgere for Person
og Ejendom kunde fuldbyrdes.« 1 de første 2 Aar var
Tscherning Selskabets Formand, og det fandt Støtte hos
næsten alle Liberale. Ved Hjælp af Bladet »Almuevennen«
paavirkede det Landbostanden stærkt særlig paa Øerne og
i det hele paa Fæstogodserne, thi en af de Ting, det iv-
rig arbejdede for, var Fæstegaardenes Overgang til Selv-
ejendom. I øvrigt kan man sige, at alle Landboreformer
fra 1848 til 1865 var fremkaldte olier i alt Fald forberedte
ved dette Selskabs Virksomhed. Dets politiske Virksomhed
ligger udenfor vort Maal, da det væsentlig er den øko-
nomiske Side af Landboforholdene, vi her beskæftiger
os med.
Allerede tidlig havde Regeringen sin Opmærksomhed
henvendt paa Muligheden af, at Bondestanden (og her
menes som i hole dot foregaaende, og som Sprogbrugen
fra umindelige Tider har været og endnu er, kun Gaard-
mandsstanden) kunde blive ødelagt ved en for vidt dreven