Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Frihedsbevægelser. Bondevennerne. 153 befriet fra Trældom, vilde vove at fordre mere Frihed endnu og have Lov til at sige til Kongen: »Saa mange Penge maa du bruge, og ikke flere« — nej, det var ikke til at udholde; en saadan Bevægelse maatte knuses straks i Fødselen. 8. November 1845 udstedtes da et Kancelli- cirkulære, der forbød Bønderne at samles i større Møder for at forhandle om deres egne eller almindelige politiske Anliggender. Bevægelsen var især stærk i Holbæk Amt og med dette som Udgangspunkt stiftedes da ogsaa 5. Maj 1846 »Bondevennernes Selskab«, hvori af mere bekendte politiske Personligheder navnlig Overretsprokurator Balth. Christensen tog virksom Del. I 10 Aar, fra 1848—1858, var han Sel- skabets Formand, og fra 1851 virkede ved Siden af ham J. A. Hansen som Medlem af Bestyrelsen. Selskabet an- gav som sit Maal: »at tilvejebringe en offentlig og alsidig Undersøgelse og Fremstilling af vore Godsforhold samt en derfra udgaaende Plan til en hensigtsmæssig og retfærdig Reform af disse, hvorved Bondestandens Emancipation til Frihed og Lighed mod Statens øvrige Borgere for Person og Ejendom kunde fuldbyrdes.« 1 de første 2 Aar var Tscherning Selskabets Formand, og det fandt Støtte hos næsten alle Liberale. Ved Hjælp af Bladet »Almuevennen« paavirkede det Landbostanden stærkt særlig paa Øerne og i det hele paa Fæstogodserne, thi en af de Ting, det iv- rig arbejdede for, var Fæstegaardenes Overgang til Selv- ejendom. I øvrigt kan man sige, at alle Landboreformer fra 1848 til 1865 var fremkaldte olier i alt Fald forberedte ved dette Selskabs Virksomhed. Dets politiske Virksomhed ligger udenfor vort Maal, da det væsentlig er den øko- nomiske Side af Landboforholdene, vi her beskæftiger os med. Allerede tidlig havde Regeringen sin Opmærksomhed henvendt paa Muligheden af, at Bondestanden (og her menes som i hole dot foregaaende, og som Sprogbrugen fra umindelige Tider har været og endnu er, kun Gaard- mandsstanden) kunde blive ødelagt ved en for vidt dreven