Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152 Den danske Bondes Trældom og Frihed.
barske Vinternat ved sine oplyste Vinduer bragte det sidste
Farvel til »Bondens Ven«.
Hvor bittert Kristian den ottende skuffede det danske
Folks Forhaabninger til ham, er bekendt nok. 1814 for-
søgte han at tilkøbe sig Norges Trone ved at give Landet
en fri Forfatning; 1839 behøvede lian ikke at købe Dan-
marks Krone paa samme Maade, thi han arvede den. Vel
sagde han ikke som hans Forgænger: »Vi alene vide«,
men han tcenkte det samme og havde alt for højt et Be-
greb om Kongemagten »af Guds Naade« til, at han vilde
give noget af sin hellige nedarvede Magt bort. Ethvert
Forsøg paa at bringe Udviklingen af Folkets Deltagelse i
Statsstyrelsen fremad strandede paa don bestemteste Mod-
stand fra Kongens Side, og særlig gik det ud over Pressen.
Beslaglæggelser og Retssager mod Artikler i Bladene, som
Regeringen ikke syntes om, hørte til Dagens Orden, og dog
kunde f. Ex. »Korsaren« møde med ganske anderledes
skarpe og bidende Artikler, end de, der tillades under vor
nuværende Forfatning.
Julirevolutionen havde ved at sætte »Borger-Kongen«
paa Tronen i Frankrig tydelig vist sig som »Borgernes«,
d. v. s. Kapitalisternes, Pengearistokraternes Sejr, men de
havde maattet lokke de mindre heldig stillede til at skaffe
dem Sejren ved at fordre en Frihed, de nok vilde have
selv, men egentlig ikke saa overordentlig gærne undte
andre. Det var Liberalismens Tid, man var frisindet endog
i høj Grad opad, men nedad var det kun nogle faa
»Sværmere« eller »Folkeledere«, der var det. Vi fik ogsaa
vor Liberalisme her i Landet, navnlig repræsenteret af
yngre Mænd med lærd Dannelse og af den mere velhav-
ende Handelsstand og Borgerstand. Men do heldige Aar
havde bragt Bonden stærkt frem i økonomisk Selvstændig-
hed, han vilde ogsaa have Lov at tale et Ord med i
Staten. Bevægelsen blandt den højere Borgerstand kunde
Kegeringen til Dels forstaa, om den end vilde trykko den
stærkt tilbage, men at flen uselige Bonde, som for ikke to
Menneskealdere siden af sær kongelig Naade var blevun