Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
152 Den danske Bondes Trældom og Frihed. barske Vinternat ved sine oplyste Vinduer bragte det sidste Farvel til »Bondens Ven«. Hvor bittert Kristian den ottende skuffede det danske Folks Forhaabninger til ham, er bekendt nok. 1814 for- søgte han at tilkøbe sig Norges Trone ved at give Landet en fri Forfatning; 1839 behøvede lian ikke at købe Dan- marks Krone paa samme Maade, thi han arvede den. Vel sagde han ikke som hans Forgænger: »Vi alene vide«, men han tcenkte det samme og havde alt for højt et Be- greb om Kongemagten »af Guds Naade« til, at han vilde give noget af sin hellige nedarvede Magt bort. Ethvert Forsøg paa at bringe Udviklingen af Folkets Deltagelse i Statsstyrelsen fremad strandede paa don bestemteste Mod- stand fra Kongens Side, og særlig gik det ud over Pressen. Beslaglæggelser og Retssager mod Artikler i Bladene, som Regeringen ikke syntes om, hørte til Dagens Orden, og dog kunde f. Ex. »Korsaren« møde med ganske anderledes skarpe og bidende Artikler, end de, der tillades under vor nuværende Forfatning. Julirevolutionen havde ved at sætte »Borger-Kongen« paa Tronen i Frankrig tydelig vist sig som »Borgernes«, d. v. s. Kapitalisternes, Pengearistokraternes Sejr, men de havde maattet lokke de mindre heldig stillede til at skaffe dem Sejren ved at fordre en Frihed, de nok vilde have selv, men egentlig ikke saa overordentlig gærne undte andre. Det var Liberalismens Tid, man var frisindet endog i høj Grad opad, men nedad var det kun nogle faa »Sværmere« eller »Folkeledere«, der var det. Vi fik ogsaa vor Liberalisme her i Landet, navnlig repræsenteret af yngre Mænd med lærd Dannelse og af den mere velhav- ende Handelsstand og Borgerstand. Men do heldige Aar havde bragt Bonden stærkt frem i økonomisk Selvstændig- hed, han vilde ogsaa have Lov at tale et Ord med i Staten. Bevægelsen blandt den højere Borgerstand kunde Kegeringen til Dels forstaa, om den end vilde trykko den stærkt tilbage, men at flen uselige Bonde, som for ikke to Menneskealdere siden af sær kongelig Naade var blevun