Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Husmand og Landarbejdere _______ 157 Manden arbejder paa egen Kost, hertil kommer, at medens for en halv Snes Aar tilbage Arbejderen dog jævnlig fik Mælk og andre Fødevarer hos Gaardmanden, enten gratis eller for en billig Betaling, maa han nu ogsaa købe disse i Købstaden; Mælk or mange Steder slet ikke til at op- drive for Betaling. De jordbrugende Husmand er noget bedre stillede, men dog er der for mange af dem den slemme Omstændig- hed, at de kun har deres Huse i Leje, ikke i Fæste. De er derved i høj Grad prisgivne Ejerens Godtbefindende, der ved én Opsigelse kan bringe dem fuldstændig Under- gang. Ogsaa her er en vid Mark for Reformer til Held baade for den enkelte og Samfundet. Men heller ikke Gaardmændenes Stilling er saa over- ordentlig gunstig. Fæstegaardenes Køb i den første Tid bragte mange Bøndergaarde til hyppig at skifte Ejere. Samtidig indtraadte en stærk Stigning i Ejendommenes Pris, og saare mange købte Gaarde i Tillid til, at de med Lethed vilde kunne svare Renterne af de meget store Prioriteter, som ofte blev staaende i Ejendommene. Men saa kom Nedgangen i Priserne lige saa rask som Stig- ningen, og Følgen deraf er bleven, at det for mange Gaard- mænd bliver i en høj Grad besværligt at svare de Renter, der hviler paa Gaarden. Overgangen til Ejendom fra Fæste bragte en Mængde Bondejord ud af Bøndernes Besiddelse; det gamle Princip »Bondejorden tilhører Bonden« var brudt, og en ny Magt havde faaet Lejlighed til at skaffe sig Jorden. Dette er saa meget farligere, som det er den samme Magt, der alt har bemægtiget sig Industrien: Kapitalen. Dens Udbred- else til Jorden kan kun have samme Følge som overfor Haandværket: den lille Middelstand forsvinder for at om- dannes til Lejere eller Arbejdere, som mere og mere bliver afhængige af dem, der tager dem i Arbejde. Til sidst bliver Enden den: et forarmet Lønarbejderproletariat som det, der alt findes i de store Byer; og et saadant er godt i Færd med at udvikle sig i de smaa Byer og paa Landet.