Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Grevens Fejde.
33
nok. Folgen blev en temmelig lot Sejr for Bønderne. 14
Adelsmænd, blandt dem Holger Rosenkrantz, faldt, flere
blev fangne, og Resten flygtede til Randers, forfulgt af
Bønderne, hvis Angreb paa denne By dog blov slaaot tilbage.
Paa Jyllands Østside kom Opstanden derfor ikke til at
brede sig videre. En Del af Bøndernes Hær drog derimod
vester paa over Viborg ned til Varde, og her afbrændte do
Kongsgaarden Lundenæs og Lønborg-Slot; ogsaa i Himmer-
land og Salling skal en Del Herrogaarde være brændt af.
Endelig havde Kristian den tredje 18de November
faaet sluttet en Fred med Ly beck, der dog blot skulde
gælde for Slesvig og Holsten, og nu kunde Johan Rantxau
mod alle de Tropper, Kongen kunde skaffe, ile op mod det
befæstede Aalborg. Trods et tappert Forsvar erobrede
Rantzau Byen ved Storm den 18de December. Nu be-
gyndte et forfærdeligt Blodbad; 2000 Bønder, som blev
indhentede, inden de kunde naa over Fjorden, blev ned-
huggede, og kun Kvinder og Born blev skaanede. Ele-
ment selv blev fangen og fort til Kolding, hvor han 9de
September 1536 blev henrettet og lagt paa Stejle, efter at
der først var bleven sat en Blykrone paa hans Hoved, fordi
han havde modtaget Hylding i den fangne Konges Navn.
Ditmarskerne kunde Rantzau senere hen nok gaa i
Forbon for, men hvorfor skulde der vises de dansko Bønder
nogen Naade? Rundt om blev Oprørerne straffede strængt,
og særlig gik det ud over Vendelboerne. Fra do 49
Herreder, dor havde deltaget i Rejsningen, blov Bønderne
indstævnede for Viborg Landsting og dømte i »Kongens
Naade og Unaade med Liv og Gods.« Livet blev skænket
dem, og de, dor kunde, tilbagekøbte deres Ejendom og
forrige Friheder; men det var kun de færreste, de øvrige
blov Fæstere. Hvert Horred maatte udstede et Brev, hvori
det hedder: »Efterdi vi efterskrevne med den øvrige op-
rørske Almue udi Nørrejylland har os med Liv og Gods
forbrudt mod den stormægtige Herre, Hr. Kristian, udvalgt
Konge til Danmark, har vi for igen at løse vor Hals
for slig Utroskab, Brost og Forseelse opladt og afhændt fra
3