Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

34 Den danske Bondes Trældom og Frihed. os og vore Arvinger alt vort Bøndergods og Ejendom til Kongen til evig Tid, med mindre han mildelig os be- naade vil.« Med de nørrejydske Bønders Undertrykkelse var »Grevens Fejde«, som denne Krig kaldes, endt for Bonde- standens Vedkommende, skønt det endnu varede to Aar, inden Kristian den tredje blev anerkendt som Landets Konge. Men det var væsentlig Borgerstanden, der paa Øerno fortsatto den i Virkeligheden haabløse Kamp. Bonde- standen havde faaet et Knæk, som don aldrig forvandt, og og fra mi af er der aldrig mere Tale om væbnet Modstand. Bonden maa bøje Nakken under Aagot og taalmodig vente paa, at det en Gang igen vi] dages for ham. En for- bavsende stærk Modstandskraft maa der have været hos Bonden; det ser vi bedst af, at der slet ikke kan tænkes paa at udvide Vornedskabet ud over de fire nævnte Øer, og denne Modstandskraft tyder paa, at Standens økonomiske Vilkaar maa have været forholdsvis gode. Først da i Kri- stian den fjerdes sidste og Frederik den tredjes første Rc- geringsaar Bondens økonomiske Forfatning var bleven ødelagt ved de uheldige Krige, — først da var Modstands- evnen brudt, og saa fulgte Undertrykkelsen som en selv- følgelig Sag. Dot viste sig atter her, at økonomisk Uaf- hængighed fører til politisk Frihed, men at politisk Frihed slet ikko kan bevares af den, der er økonomisk afhængig. Frederik don førsto havde ikke vist sig som nogon Bondoven, dertil støttede han sig for meget til Adelen, og den forstod stadig at arbejde mod sit Maal: at gøre Bonden til Træl. En Forordning af denne Kongo fra 1532 viser os, hvor vidt Herremændenes Dristighed ku ndo gaa. Man havde paa Laaland begyndt ogsaa at ville gøre Selvejernes Sønner til vornode og stavnsbundne, og Kongen tør ikke gaa videre end til at paabyde, at én af dem ikke maa. deles til Stavns, men skal blive ved Faderens Gaard; de andre var derimod udsatte for at blive behandlede som stavnsbundne. Kristian den tredje var jo lige som Faderen bleven Konge ved Adelens Hjælp; man kunde derfor heller ikke