Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Bondens økonomiske Stilling. 57 Sldl. Mk. Sk. Mands, der androg 15 Rd]. 1 Mk., skal hun faa, hvis Boet tilstrækker .... 15 1 » Skiftets Bekostning. Tillysning til Tinget 1 Mk. 10 Sk____________» 1 10 Stempelpapir til Kundgørelserne 1 Mk. 8 Sk., 2 Mænd for deres Forkyndelse 2 Mk.. .»38 Skifteforvalteren 1 Dir., 4 Vurderingsmænd å 2 Mk., 2 Dir............................ 3 » » Skiftebrevet paa 5 Ark å 3 Mk.................3 3 » Summa paa Boets Udgifter og Besværinger . 326 1 3 eller (213 Rdl. 3 Mk. 3 Sk.) »Boets Formue og Indtægter: 225 Sldl. 3 Mk. 11 Sk., saa fattes Boets Indtægter ikke kan svare Udgifterne, altsaa kan ikke de foran anførte 15 Dlr. 1 Mk. til Enkens Be- gravelse blive hende godtgjort.« Som nævnt i Indledningen til Skiftebrevet var Ride- fogeden paa Totterupholm til Stede og fordrede efter For- ordningen af 10. Avgust 1695, der fastsatte, at en Gaard ikke maatte bortfæstes uden Besætning, 4 Heste = 40 Dir., Vogn, Plov og Harve = 12 Dir. udlagt til sit Her- skab. Dette kunde Skifteretten ikko gaa ind paa, da Gaarden don 12te April 1681 af General-Admiral Niels Juel, som den Gang ejede Totterupholm, til den afdøde var bortfæstot som en død Gaard, og inden den nævnte Forordning var udstedt. Skiftebrevet tyder paa, at Boets Værdi i Virkeligheden har været større end Resultatet viser. Underskudet frem- kommer nemlig vod »Gaardfæld«, dot vil sige Udsættelser paa Gaardens Bygninger, og disse Udsættelser har næppe været aldeles nødvendige, og dernæst ved Istandsættelse af Gærder, som i Virkeligheden kun burde være anført til Arbejdslønnens Værdi, da der var tilstrækkelig Skov til Gaarden, til deri at hugge Gærdselet. Besætningen kan heller ikke regnes som Udgift, da Gaarden besad den lov-