Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

62 Den danske Bondes Trældom og Frihed. mand og 1 Søn: Formue 160 Sldl. 1 Mk. 4 Sk.; Gæld 313 Sldl. 3 Mk. 48/15 Sk.; Arv 0. • De to sidste Skiftebreve, viser ganske tydelig, hvor- ledes Herskabet forstod at benytte Loven om Besætningens Forbliven ved Gaarden og dot skærpede Gaardsyn til at klæde Bonden fuldstændig af. Men Prins Georgs Lensgods var ogsaa fra 1683 til 1714 under Bestyrelse af Siegfried von Piessen, »Landets dygtige Finansminister« fra 1692 til 1770, som ved sin Død efterlod sine 3 Sønnor saa stor on Formue — han var en fattig Adelsmand fra Meklenborg og som ung hieven Page hos Prins Georg —, at do kunde købo Godserne: Fussingø, Oddon, Stensbæk, Solsø, Lind- holm, Glorup, Salzau, Førsløv, Harrestodgaard, Gundorslov- holm, Salto, Fuglebjærggaard, Fodbygaard og Næsbyholm. Ganske vist forekommer der Udtalelser, der ikke skild- rer Bondens økonomiske Tilstand saa slot, ja det or endog muligt, at Tiden fra 1690 til 1710 viser Fremgang i denne Henseende. Saaledes siger en fransk Rejsende de Vrigniy i Aaret 1702: »Jeg blev overrasket vod paa Vejen mellem Helsingør og Kobenhavn at træffe vol møblerode Bønder- huse. Jog gik ind i nogle af dom, og ikke at tale om godo Sengo og Fjærdyner, som findes allevegne i Danmark, ser man i saadanne Huse Tapetor, Bænko, dækkede med gode Puder eller Hynder, smukke Skabe, Malerier, Fajance i Mængde og undertiden endog Uro. De franske Bønder er rene Tiggere i Sammenligning med dem.« Man kunde lot fristes til at tro, at don gode Franskmand har set mod lidt for venlige Øjne paa Tilstanden. Møbler, Fa- jance og navnlig Malerier fandtes der vist ikke meget af i nogen Bondegaard paa den Tid, og har ond Forholdene omkring Aaret 1700 været lidt bedro ond for, saa blev do snart langt, langt værre end nogensinde tidligere. Ge- hejmeraad Otto Krabbes Klage 1701 over Godsejernes For- muesvilkaar tyder heller ikke paa synderlig Velstand hos Bonderne. Han siger der om Proprietærerne: »de kan for Fattigdom ikke forstrække eller hjælpe selv deres Gods