Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

— __ ___________......-------—.-arjasaua-aeat-.. Bondens økonomiske Stilling. 63 som vi andre. Jeg vil tage mig selv til Eksempel, at, Gud straffe mig, om jeg ikke har noglo og hvert Aar ladet ligge usolgt over 1000 Tdr. Korn til mine Bonders Sæd og Sommerføde, item udlagt dot meste af April og Juli Kvartal Skatter. Hvorledes kan on fattig Proprietær eller Enke gøre dette?« Ved Slutningen af det 17de Aarhundrede er da Bond- ens økonomiske Tilstand slet over hole Landet, men paa Sjælland, Laaland, Falster og Møn kommer tunge Baand paa don personlige Frihed: Bonden var vorned og stavns- bunden; lian havde ikke Rot til at forlade dot Gods, lian var fodt paa; han skulde modtage den Gaard, Herremanden vilde give ham i Fæste, og denne Gaard kunde han ikke frasige sig »uden skellig Grund«, han maatte udfore et al- tid demoraliserende, i Regelen trykkende og for hans egen Bedrift ødelæggende Hoveri, der var aldeles afhængigt af Godsejerens eller snarere Ridefogdens Godtbefindende; han var under dette Hovarbejde underkastet den største Vil- kaarlighed, udsat for Rigefogdens Pisk, for Hundehul, for Træhest, for den spanske Kappe eller Gabestokken; han var endelig berøvet al Udsigt til vod Domstolenes Hjælp at skaffe sig den Ret, han i Folge Loven skulde have. Da lysnode dot lidt for Bonden. Der var rundt om i Evropa begyndt at fremkomme andre økonomiske Grund- sætninger end de, man tidligere havde kendt, olier i det mindste en skarp Kritik af do gamle. At Interessen for de økonomiske og statistiske eller, som man kaldte dem, politisko Sporgsmaal her i Danmark var stor paa don Tid, har vi ot tydeligt Bevis for i en Udtalelse om en tysk Læge Wolfen, en Broder til Frederik den fjerdes Livlæge og Bibliothekar. Han kom herind 1696 og i Zedlers Uni- versalloksikon siges om ham, at »han i Kobenhavn kom til en By, hvor han ikke blot fandt de fortrinligste Læger men