Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
64
Den danske Bondes Trældom og Frihed.
ogsaa rigtig dygtige Politikere og fuldkomne Statsmænd;
hans Broder var on sand Politiker, og efter dennes Opfor-
dring satte han sig selv ind i do politisko Videnskaber,
hvorved Omgangen med en hol Del politisk dannede Mænd
hjalp ham meget«.
Det or da lot forklarligt, at Frederik don fjorde, der i
det hele bestræbte sig for at se selv paa Sagerne, har dan-
net sig den Overbevisning, at dor maatte gøres noget al-
vorligt for at ophjælpo Bondestanden. Flere frisindede Gods-
ejere havde ikke været bange for at udtale den Mening,
at Bønderne snarere vilde blive paa deres Fødested, naar
de var fri, end naar do var tvungne dertil som vornede.
Thi det, Vornedskabets Forsvarere stadig frygtede for, var,
at Bonden som fri skulde flytte bort fra Godset, og Herre-
mændene derved miste don nødvendige Arbejdskraft baade
til Hovedgaardene og til Bøndergaardene.
Straks efter sin Tronbestigelse den 25. Avgust 1699
f’rigav Frederik den fjerde (lo vornede paa Jægerspris Gods,
og den 21. Februar 1702 udstedte han en Forordning,
hvorved Vornedskabet »til evig Tid« ophævedes for allo do
Bønder, som var fødte efter hans Regeringstiltrædelse, eller
som fødtes for Fremtiden. 1 denne Forordning siger Kongen,
at han ophævede Vornedskabet, for at Bønderne skulde faa
»dos niere Lyst, Mod og Hjærte til at være arbejdsomme,
flittige og vindskibelige, ja til at vove Livet for os og
Fædrelandet.« Det var ikke alene Hensigten, at Bondens
Tilstand som Landbruger derved skulde blive moro til-
talende for ham, men man ventede, at de Bonder, der ikke
kunde finde Beskæftigelse i Agerbruget, vilde ernære sig
ved Haandværk og Søfart, da de ikke niere var bundne til
deres Fødested.
Samme Forordning bestemte videre, at Bønderkarle fra
do Landsdele, hvor der intet Vornedskab fandtes, vedblev
at være fri, naar de tog Ophold paa Sjælland og de tre
andre Øer; tidligere var de nemlig derved bievne vornede.
Godsejerne maatte ikke sælge deres vornede, og mod on Er-
statning af ikke over 30—50 Rdlr. skulde der gives enhver