Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
■■■■■■■■■ Landmilitsen. Karl Frihed, naar han forlangte det. Fæstebønderne maatte ikke mod deres Vilje sættes fra Gaarden eller tvinges til at overtage øde og ubeboede Gaarde, men skulde for Livstid beholde cle Gaarde, de havde eller fik i Fæste. Endelig blev alle vornede, der en vis Tid havde opholdt sig udenfor deres Fødegods, fri for »Fødestavns Tiltale«. Det er klart, at Frederik den fjerde havde til Hensigt ved denne Forordning at skabe en ny og heldig Tilstand for Bonden, men Maalet naaedes rigtig nok ikke, og Grunden var først og fremmest den, at en Forbedring af de økono- miske Vilkaar ikke blev tilvejebragt derved. Om denne efter længere Tids Forløb kunde være naaet ad den Vej, er umuligt at sige; thi snart lænkedes Bonden, og det hele Landets Bondestand, i Baand, der næsten blev tungere og haardere end det gamle, i alt Fald langt mere ødelæg- gende, fordi de tyngede overalt. Men fik Forordningen end ikke naaet, hvad den vilde, saa fik den dog senere, da der blev Tale om at løse de ny Lænker, en overordentlig stor Betydning. Den blev da et vægtigt Vaaben i deres Hænder, der kæmpede for Bondefriheden; den stod som et endnu ikke indløst Kongeløfte som en stadig Protest mod de senere haarde Indskrænkninger i Bondens Frihed. Det var dog ikke saaledes, som den sædvanlige Beret- ning Ivder, Frederik den fjerde selv, der bandt med den ene Haand, hvad han løste med den anden, lænkedo i den ene Time, hvad han havde frigjort i den anden. \ el indføl to han ved Forordningen af 22. Februar 1701 Landeværnet olier Landmilitsen, men til denne knyttede han intet Stavns- baand. Landmilitsen blev dannet ved at der af hveit Lægd, som nu blev bestemt til 20 Tdr. Hartkorn, scnoie til 32 Tdr. Hartkorn, skulde stilles 1 Karl til Krigstjeneste i 6 Aar. Tjenesten var tilsyneladende ikke stræng; thi i Som- mertiden skulde der kun ekserceres hver Søndag 2 liniei og om Vinteren hvor andon Søndag 1 lims; dosudøn skulde de udskrevne deltage i Kompagni-, Bataljons- og Regiments- eksercits 12 Bage om Aaret. I Virkeligheden bliver altsaa