Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■■■■■■■■■
Landmilitsen.
Karl Frihed, naar han forlangte det. Fæstebønderne maatte
ikke mod deres Vilje sættes fra Gaarden eller tvinges til
at overtage øde og ubeboede Gaarde, men skulde for Livstid
beholde cle Gaarde, de havde eller fik i Fæste. Endelig
blev alle vornede, der en vis Tid havde opholdt sig udenfor
deres Fødegods, fri for »Fødestavns Tiltale«.
Det er klart, at Frederik den fjerde havde til Hensigt
ved denne Forordning at skabe en ny og heldig Tilstand
for Bonden, men Maalet naaedes rigtig nok ikke, og Grunden
var først og fremmest den, at en Forbedring af de økono-
miske Vilkaar ikke blev tilvejebragt derved. Om denne
efter længere Tids Forløb kunde være naaet ad den Vej,
er umuligt at sige; thi snart lænkedes Bonden, og det
hele Landets Bondestand, i Baand, der næsten blev tungere
og haardere end det gamle, i alt Fald langt mere ødelæg-
gende, fordi de tyngede overalt. Men fik Forordningen
end ikke naaet, hvad den vilde, saa fik den dog senere, da
der blev Tale om at løse de ny Lænker, en overordentlig
stor Betydning. Den blev da et vægtigt Vaaben i deres
Hænder, der kæmpede for Bondefriheden; den stod som et
endnu ikke indløst Kongeløfte som en stadig Protest mod
de senere haarde Indskrænkninger i Bondens Frihed.
Det var dog ikke saaledes, som den sædvanlige Beret-
ning Ivder, Frederik den fjerde selv, der bandt med den
ene Haand, hvad han løste med den anden, lænkedo i den
ene Time, hvad han havde frigjort i den anden. \ el indføl to
han ved Forordningen af 22. Februar 1701 Landeværnet
olier Landmilitsen, men til denne knyttede han intet Stavns-
baand.
Landmilitsen blev dannet ved at der af hveit Lægd,
som nu blev bestemt til 20 Tdr. Hartkorn, scnoie til 32
Tdr. Hartkorn, skulde stilles 1 Karl til Krigstjeneste i 6
Aar. Tjenesten var tilsyneladende ikke stræng; thi i Som-
mertiden skulde der kun ekserceres hver Søndag 2 liniei
og om Vinteren hvor andon Søndag 1 lims; dosudøn skulde
de udskrevne deltage i Kompagni-, Bataljons- og Regiments-
eksercits 12 Bage om Aaret. I Virkeligheden bliver altsaa