Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
66 Dm danske Bondes Trældom og Frihed. Tjenestetiden kun forsvindende mod den der nu fordres, og dertil kom, at mod Undtagelse af Søndagene og Manøvre- dagene kunde den udskrevne Soldat blive ved sit Hjem og passe Arbejdet der. Men alligevel føltes denne Forpligtelse som en frygtelig Tynge, og Karlene søgte paa alle Maader at unddrage sig Udskrivningen. Grundene hertil er ikke vanskelige at forstaa. Sol- datertjenesten kan være ubehagelig nok nu om Dage, men den Gang var den et rent Helvede. Man aner næppe de Raaheder og Mishandlinger, Soldaten var udsat for af de tyske Officerer og Underofficerer, og de militære Straffebe- stemmelser overgaar i Grumhed og Barbariskhed alt, hvad man kan tænke sig. Men der var dog endnu andre For- hold, som gjorde det umuligt, at de tilsigtede Forbedringer i Bondestandens Kaar blev opnaaede, og ganske uden Skyld heri var Frederik den fjerde ikke trods hans virkelige Kær- lighed til den fortrykte Bonde. Det havde tidligere været saaledes, at Bondekarlen kunde forlade det Sogn, han var i, naar han havde »Pas« fra Præsten og sin Husbond, mon Frederik den fjerde ud- stedte en Forordning, i Følge hvilken Karlen desuden skulde have Pas fra Herremanden paa Godset. Der kan næppe være Tvivl om, at Meningen var den: naar Karlen ikke var udskreven til Soldat, skulde Herremanden give ham detto Pas, hvis det blev forlangt. Men det blev snart almindelig forandret til, at Herremanden betragtede det som en Naade at give et saadant Pas. Herremanden var jo ansvarlig for, at der blev stillet det befalede Antal Soldater fra hans Gods, og da Lægderne ikke var bestemte efter Folkemængden men efter Hartkornet, var det ham meget om at gøre at have det fornødne Antal Karle paa Godset. Desuden stillede Herregaardene et stadig voksende Krav paa Hoveriarbejde. Saa kom endelig Forordningen af 8. Februar 1724, der befalede, at alt det udskrivningspligtige Mandskab fra 14 til 36 Aars Alderen skulde indføres i en Reserverulle, og dette benyttede Herremanden som et Middel til at holde