Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Dm danske Bondes Trældom og Frihed.
Tjenestetiden kun forsvindende mod den der nu fordres, og
dertil kom, at mod Undtagelse af Søndagene og Manøvre-
dagene kunde den udskrevne Soldat blive ved sit Hjem og
passe Arbejdet der. Men alligevel føltes denne Forpligtelse
som en frygtelig Tynge, og Karlene søgte paa alle Maader
at unddrage sig Udskrivningen.
Grundene hertil er ikke vanskelige at forstaa. Sol-
datertjenesten kan være ubehagelig nok nu om Dage, men
den Gang var den et rent Helvede. Man aner næppe de
Raaheder og Mishandlinger, Soldaten var udsat for af de
tyske Officerer og Underofficerer, og de militære Straffebe-
stemmelser overgaar i Grumhed og Barbariskhed alt, hvad
man kan tænke sig. Men der var dog endnu andre For-
hold, som gjorde det umuligt, at de tilsigtede Forbedringer
i Bondestandens Kaar blev opnaaede, og ganske uden Skyld
heri var Frederik den fjerde ikke trods hans virkelige Kær-
lighed til den fortrykte Bonde.
Det havde tidligere været saaledes, at Bondekarlen
kunde forlade det Sogn, han var i, naar han havde »Pas«
fra Præsten og sin Husbond, mon Frederik den fjerde ud-
stedte en Forordning, i Følge hvilken Karlen desuden
skulde have Pas fra Herremanden paa Godset. Der kan
næppe være Tvivl om, at Meningen var den: naar Karlen
ikke var udskreven til Soldat, skulde Herremanden give
ham detto Pas, hvis det blev forlangt. Men det blev snart
almindelig forandret til, at Herremanden betragtede det som
en Naade at give et saadant Pas. Herremanden var jo
ansvarlig for, at der blev stillet det befalede Antal Soldater
fra hans Gods, og da Lægderne ikke var bestemte efter
Folkemængden men efter Hartkornet, var det ham meget
om at gøre at have det fornødne Antal Karle paa Godset.
Desuden stillede Herregaardene et stadig voksende Krav
paa Hoveriarbejde.
Saa kom endelig Forordningen af 8. Februar 1724,
der befalede, at alt det udskrivningspligtige Mandskab fra
14 til 36 Aars Alderen skulde indføres i en Reserverulle,
og dette benyttede Herremanden som et Middel til at holde