Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Forfatter: H.V. Lund

År: 1888

Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri

Sted: København

Sider: 158

UDK: 631(09)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 194 Forrige Næste
Pas. Reserverulier. 67 dem fast paa Godset, som var indførte i Rullerne. Trods Forordning paa Forordning, der forbød Bønderkarlene at rømme Landet, flygtede disse bort i hidtil ukendt Mængde, og jo mere Herremændenes Strænghed i den Henseende voksede, des mere unyttig viste den sig. Det var den gamle Fejltagelse, man vilde ved Tvang opnaa, hvad der alene kunde bevirkes ved Mildhed. Endnu en haard Plage skaffede Frederik den fjerde Bondestanden i nogle Egne af Landet ved at give Rytteriet Underhold paa Krongodserne. 12 Rytterregimenter blev fordelt saaledes, at 3 laa i Jylland og 9 paa Øerne. Disse Ryttere blev indkvarterede hos Bønderne, som vel til Er- statning slap for andre Afgifter, men fik en sand Lande- plage i de indkvarterede Officerer og Ryttere. Et Par Forordninger, den ene fra 1701, den anden fra 1719, viser bedst, hvorledes Bønderne blev behandlede. 1701 forbydes det Officererne under Fortabelse at deres Stilling, »at bruge Bønderne til privat Arbejde, Pløjning eller Dagsværk, Host, Rejser eller hvad andet Navn det kan have«. Og 1729 forbydes det Officererne og de menige Ryttere »at begegne Bonden med Hug og Slag, naar han er i Hoveri.« Der var altsaa meget mod Kongens Vilje og uden Medhold i Lovene ved Hjælp af Landmilitsen lagt et haardt Tryk paa Bondestanden, og Forskellen fra Vornedskabet var blot den, at nu. var alle Landets Bønder lige stærkt undei- trykkode. Og selve Landmilitsen biøv mei og mei forhadt ikke alene af Bonden, det vilde man vel ikke have be- kymret sig om, men ogsaa at Herremændone, der saa de unge Bønderkarle flygte fra Godset den ene efter den anden. Kristian den sjette saa paa alt med an di c Øjne ond Faderen, og allerede før han blev Konge, var han stemt for at ville afskaffe Landmilitsen. 18 Dage efter sin Tionbe- stigelse ophævede han ved Forordningen af 30te Oktober 1730 denne og alle med den i Forbindelse staaende Be- stemmelser om Reserveruller, Pas fra Herremanden o. s. v. 5*