Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Pas. Reserverulier.
67
dem fast paa Godset, som var indførte i Rullerne. Trods
Forordning paa Forordning, der forbød Bønderkarlene at
rømme Landet, flygtede disse bort i hidtil ukendt Mængde,
og jo mere Herremændenes Strænghed i den Henseende
voksede, des mere unyttig viste den sig. Det var den
gamle Fejltagelse, man vilde ved Tvang opnaa, hvad der
alene kunde bevirkes ved Mildhed.
Endnu en haard Plage skaffede Frederik den fjerde
Bondestanden i nogle Egne af Landet ved at give Rytteriet
Underhold paa Krongodserne. 12 Rytterregimenter blev
fordelt saaledes, at 3 laa i Jylland og 9 paa Øerne. Disse
Ryttere blev indkvarterede hos Bønderne, som vel til Er-
statning slap for andre Afgifter, men fik en sand Lande-
plage i de indkvarterede Officerer og Ryttere. Et Par
Forordninger, den ene fra 1701, den anden fra 1719, viser
bedst, hvorledes Bønderne blev behandlede. 1701 forbydes
det Officererne under Fortabelse at deres Stilling, »at bruge
Bønderne til privat Arbejde, Pløjning eller Dagsværk, Host,
Rejser eller hvad andet Navn det kan have«. Og 1729
forbydes det Officererne og de menige Ryttere »at begegne
Bonden med Hug og Slag, naar han er i Hoveri.«
Der var altsaa meget mod Kongens Vilje og uden
Medhold i Lovene ved Hjælp af Landmilitsen lagt et haardt
Tryk paa Bondestanden, og Forskellen fra Vornedskabet var
blot den, at nu. var alle Landets Bønder lige stærkt undei-
trykkode. Og selve Landmilitsen biøv mei og mei forhadt
ikke alene af Bonden, det vilde man vel ikke have be-
kymret sig om, men ogsaa at Herremændone, der saa
de unge Bønderkarle flygte fra Godset den ene efter den
anden.
Kristian den sjette saa paa alt med an di c Øjne ond
Faderen, og allerede før han blev Konge, var han stemt for
at ville afskaffe Landmilitsen. 18 Dage efter sin Tionbe-
stigelse ophævede han ved Forordningen af 30te Oktober
1730 denne og alle med den i Forbindelse staaende Be-
stemmelser om Reserveruller, Pas fra Herremanden o. s. v.
5*