Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

Stavnsbaandet skærpes. 71 Konge gjorde, var 1. Juni 1746, nogle faa Dage før sin Død, ved en ny Forordning at gøre den Bondestand, han selv i 4 Maaneder havde ladet smage Friheden, til stavns- bundne Trælle. Forordningen gik ud paa, at ingen Land- soldat skulde have Tilladelse til andensteds at nedsætte sig end paa det Gods, hvorfra han var udskrevet, og hvor han skulde være pligtig Gaard at antage. Hermed tilhørte Bonden fra det 9de Aar Herremanden med Hud og Haar. Hvor utroligt det end lyder, ser det virkelig efter Kristian den sjettes egne Breve ud til, at han ved disse Forord- ninger liar ment at gavne Bondestanden. Kan det maaske undskylde ham lidt, saa er det kun derved bleven mere klart, at det er en Ulykke for et Land at have Svaghed og Kortsynethed paa Tronen. Foruden ved disse Indgreb i Bondestandens person- lige Frihed, var Kristian den sjette kortsynet nok til at skade dem ved andre Bestemmelser. Ganske betegnende for Kongens Forstand paa Statsøkonomi er i den Henseende Forordningen af 10. Febr. 1731, hvori det hedder: »Skønt det i Almindelighed bliver ved Lovens Bydende, at ingen Landsbyer eller Bøndergaarde maa ødelægges, saa tillades det dog dem, der ved nogen fordelagtig Forandring kan for- bedre deres Gaarde, derom at henvende sig til Kongen og forvente kongelig Bevilling, naar Kronen derved ikke lider nogen Afgang i sine Indtægter.« Følgen blev saadant et Slagteri af Gaarde og hele Landsbyer, at Kongen 9 Aar efter maatte ophæve denne Forordning og sætte den gamle i Kraft igen: »saasom en Del Godsejere, i Stedet tor at se de øde Gaarde opbyggede og besatte, liar trukket saa- danne øde Gaarde og ubesatte Jorder sammen for deraf at gøre Avls- og Ladegaarde, hvorved deres øvrige Bønder betynges med niere Hoveri, Landet blottes tor Indvaanere, og Kongen lider Afbræk i sine Indkomster. Den sidste Op- dagelse er vel, naar man hermed sammenholder Ordene i Forordningen af 1731, det, der har slaaet Hovedet paa Sømmet; thi Kristian den sjette brugte mange Penge. Endnu en lille Bestemmelse karakteriserer Tiden med