Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

72 Den danske Bondes Trceldom og Frihed. Hensyn til den Maade, hvorpaa man betragtede Bonden. Kristian den sjette var saa gudfrygtig, at han vilde tvinge alle Landets Indbyggere til at gaa i Kirke to Gange Søn- og Helligdage. Købstadborgerne, der forsømte dette, maatte betale Pengebøder; Bønderne blev i samme Tilfælde, og naar do arbejdedo en Helligdag, sat i Gabestokken, og alle Kirkeejere fik Paalæg om at opstille en saadan Gabestok ved Kirkedørene. — Kongens Forsøg paa at indføre Almue- undervisning var lige saa kejtet og kluntet, som hans andre Foranstaltninger for Bondestanden. Han paabød først, at Biskoppen og Stiftamtmanden skulde have Tilsyn med, at saadanne Skoler blev byggede, hvor de stedlige Forhold tillod det. Mon da der indkom mange Indsigelser fra Gods- ejerne selv, overdrog han allerede næste Aar, 1740, Jordegods- besidderne, »som de, der bedst kendte deres Godsers Lejlig- hed og deres Bønders Vilkaar og nærmest burde sørge for begges virkelige Bedste« selv at foreslaa, hvor mange Skoler der skulde anlægges paa deres Gods og selv at paaligne de dertil nødvendige Udgifter. Dette var at sætte Ræve til at passe paa Gæs, og enhver kan sige sig selv, hvor mango Almueskoler der blev opført under de Vilkaar. Modsætningerne mødes. Efter den pietistiske Kristian den sjette fulgte den stærkt livslystne Frederik den femte. Han vilde fremfor alt more sig, men undte ogsaa andre det samme. Det varede derfor heller ikke ret længe, inden Kongen atter tillod Bønderne at »ride Sommer i By«, men formodentlig har han ment, at naar do fik Lov til at more sig én Gang om Aaret, var det alt, hvad do behovode, thi hertil indskrænkede sig ogsaa alt det gode, han gjorde Bondon. Ved Forordningen af 13. April 1764 udvidede han endog Stavnsbaandet til at begynde fra Drengens 4de Aar, og Forskellen mellem Vornedskab og Stavnsbaand var nu aldeles uvæsentlig, olier i alt Fald uden Betydning for Bonden. Og dog holdt do haarde Bestemmelser og Straffe ikke Bønderne tilbage paa Godserne. Tværtimod flygtede do i store Mængder, og Landet blev mere og mere folke- tomt. Man saa Faren, men Midlet, det enesto Middel her-