Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

De første Frigørelsesforsøg. __________ 73 imod kunde man ikke faa Øje paa. Saa greb man til en Udvej, der minder noget om et Middel, man brugte i Eng- land for at skaffe Arbejdere til Fabrikerne. Det blev til- ladt Fattigvæsenets og Vajsenhusets Bestyrelser at udlevere Fattighusbørnene til Godsejerne, for at disse kunde faa deres Gaarde befolkede. Der blev endog forsøgt paa at faa Stavnsbaandet udvidet til at gælde Kvinderne og paa ved Salg af Landejendomme at forbeholde sig Bønderne, ligesom man forbeholdt sig Gaardens Besætning. Dette forhindrede dog Henrik Stampe, som ogsaa først kraftig og bestemt udtalte, at den personlige Frihed var det, der fremfor noget andet maatte gives Bonden, hvis han skulde hjælpes op. En meget uheldig Foranstaltning for Bondestanden var Salget af Kron- godserne fra 1765 til 1776. Det var omtrent x/6 af alle Landets Jorder, Kronen ejede, men de bragte kun lidon Indtægt, og i den Finansnod, som Frederik don femtes kost- bare Hofholdning væsentlig hjalp til at fremkalde, var man glad ved at kunne sælge dem for 4 Millioner Rdl. Kun nogle faa Steder paa Fyn og i Kolding Amt var enkelte at Bønderne velhavende nok til at kunne købe deres Gaarde og blive Selvejere. Den allerstørste Del af Krongodset kobtes af Spekulanter, der oprettede ny Herregaarde i Snesevis og derfor nedlagde Gaarde og hele Byer, medens de tilbageblevne Fæstebønder i en ukendt Grad blev tiyk- kede ved forøget Hoveri. Trods alt dette er det dog i Frederik den femtes Tid, at Grunden lægges til Bondens Frigørelse. Vi er jo nu ved den Tid, da Følelsen af Menneskerettighederne bo- gynder at gøre sig gældende, og hvor sundero stats- økonomiske Begreber kommer til Orde, om do end fører til et Resultat, der i mange Henseender ikke giver Herre- mandstiden noget efter i Undertrykkelse og Ødelæggelse, til Kapitalismen. Paa. det Øjeblik, da disso Aiiskuelsei gør sig gældondø, var d© undor alle Omstændigheder ot Fiom- skridt, ja et stort Fremskridt, og Kapitalismen er jo et nødvendigt Gcnncmgangsled, for at komme ti] Socialism on. Der var overalt i Landene vakt særlig Interesse for