Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning

74 Den danske Bondes Trældom og Frihed. Landboforholdene, særlig rigtignok for den bedste Maade at dyrke Jorden paa, saaledes at der fremkom det størsto Ud- bytte, men da Forfatterne mest ved Grev A. G. Moltkes Iver for Sagen i landøkonomiske Spørgsmaal blev befriede for den strænge Censurtvang, kom de snart ind paa Spørgs- maalene om Bondens Samfundsstilling, og paaviste, at Gods- ejerne havde størst Fordel af, at deres Fæstebønder var velstaaende Folk, og at derfor Egennytten maatte bevæge dem til at give deres Bønder bedre Vilkaar at arbejde under. Kongen selv fik man til at interessere sig for den økonomiske Side af Sagen, og 1757 nedsatte han en særlig Kommission, der skulde beskæftige sig hermed. For denne blev det strax klart, at den eneste Maade, hvorpaa Bonden økonomisk kunde ophjælpes, var ved at vække Selvkærlig- heden, gøre ham selv til Ejer af Jorden og dens Udbytte, og at det daværende Fællesskab i Jordens Dyrkning var den Hindring for økonomisk Fremskridt, som først maatte ryddes af Vejen. Den Samfundsfølelse og den Broderaand, der er nødvendig for at opgive Privatejendommen og for at alle i Fællesskab skal arbejde for alles Vel, er jo langt fra fremme endnu, den var det ondmi mindre for 100 Aar , siden. Hvorledes Jorden blev dyrket under Fællesskabets Tid, er allerede før omtalt. Fællesskabet i og for sig har ikke Skyld i det slette Resultat, der kom ud af det. Grunden hertil var forst og fremmest don, at Bonden var i alle Henseender undertrykt og forkuet, at han manglede Evne og Lyst til at gaa bort fra det blot og bart nedarvode og benytte de bedre Dyrkningsmaader, Erfaringen havdo lært. Udbyttet blev derfor ogsaa i højeste Grad usselt, Kvægbesætningen var lille og daarlig og blev slet fodret, Hestene kraftesløse og maatte holdes i saa stort Antal, at de tærede altfor meget paa Avlsbruget, 6 ja 8 Hesto for en Plov var almindeligt, og saa kunde man endda ikke pløje nier ond 3 Tommer dybt. Gødningen var paa Grand af den daarlige Fodring næsten værdiløs, og Gaardenes Fodre- evne blev end yderligere formindsket ved den uheldige