Den Danske Bondes Trældom Og Frihed
Festskrift I Anledning Af Hundredaarsdagen For Stavnsbaandets Løsning
Forfatter: H.V. Lund
År: 1888
Forlag: Simon Bernsteens Bogtrykkeri
Sted: København
Sider: 158
UDK: 631(09)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Den første Udskiftning.
77
og navnlig tog Selvejerbøndernes Antal i den Grad af, at
medens der paa Laaland lidt før 1660 var 600 Selvejer-
bønder, var der et hundrede Aar efter knap 100. Fra det
16. Aarh. til Begyndelsen af det 18. Aarh. var Landets
Befolkning i stadig Aftagende, og i det 18. Aarh. var
Tilvæksten saa ringe, at den fra 1735 til 1784 kun beløb
sig til 74,000 Mennesker.
De klartseende Mænd her i Landet forstod, at Bonden
maatte hjælpes baade til personlig Frihed og til bedre øko-
nomisk Stilling. Den første var det ikke nemt at skaffe
straks; den anden kunde man derimod opnaa ved at ud-
skifte Jorderne og saaledes anspore Egenkærligheden og
forhindre, at en driftig Mand blev hæmmet i sin Virksom-
hed ved de andre Sognemænds Træghed og Modstand.
Enkedronningen Sofie Magdalene var den forste, Grev
Bernstorff den anden, der forsøgte, hvad Udskiftning og
Udflytning af Gaardene til Lodden kunde hjælpe; han
skænkede dem med det samme Frihed for Hoveri og Tiende
og gav dem deres Graarde i Arvefæste, hvorved Bondens
Sønner fik Ret til at fæste Gaarden for den en Gang tast-
satte Afgift eller overdrage dem, sælge dem med samme
Ret til en anden. Man maa nu ikke tro, at Bønderne straks
var glade over denne Forandring, navnlig var do meget
bange for at faa Udjorderne; Bymarken kunde det endda
gaa an at faa et Stykke af. Paa Bernstorff skulde der en
bestemt Dag trækkes Lod mellem Bønderne om de ud-
skiftede Jorder. En af dem var saa bange for Udjorderne,
at han ikke vidste andet Raad end Dagen før drikke sig
saa fuld, at han næste Dag ikke kunde deltage i Lodtræk-
ningen. og den Bonde, hvem »Onsgaarden« tilfaldt, sloges
i den Anledning mod en anden, der havde faaet Jord inde ved
Byen, saa at de begge maatte ligge til Sengs ovenpaa den Ba-
talje. Onsgaardens daværende Ejer drømte ikke om, at der i
1884 og 85 skulde blive solgt omtr. 3x/2 Tdr. Land af dens
Jorder for 48,000 Kr., og at Gaardens »Strandmarker« skulde
blive udstykkede saaledes, at man regner at opnaa hen-
imod 200,000 Kr. for dem. Det varede imidlertid kun faa